Autohjælp

Falck går over til franchise-koncept

Group 4 Falcks norske datterselskab, Falken, skal ikke længere selv stå for driften af selskabets redningsstationer. I stedet indføres der i øjeblikket et nyt franchise-koncept, hvor driften af stationerne overlades til lokale franchisetagere, der driver stationerne i Falkens navn men for egen regning og risiko. De betaler så en del af deres indtægter til Falken.

Præhospital

Tilsynsrådet: Brandvæsen må ikke køre ambulancer

Hvis Vejle Kommune overtager en del af ambulancekørslen i Vejle Amt, vil det være i strid med de kommunale regler. Det er konklusionen i et svar fra Tilsynsrådet for Vejle Amt til Vejle Kommune. I starten af september spurgte Vejle Kommunes jurister selv Tilsynsrådet, om det var i orden at byde, hvis ambulancekørslen blev sendt i udbud, men ifølge Tilsynsrådet er det ikke en af de opgaver, som en kommune kan byde på hos andre offentlige myndigheder.

Brandvæsen

Ny dimensioneringsbekendtgørelse trådt i kraft

Efter en kort høringsfase trådte den nye bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. (i daglig tale kaldet dimensioneringsbekendtgørelsen) i kraft pr. 1. januar 2003. Dermed er det nu en kendsgerning at de danske brandvæseners slukningstog kan bemandes med to mand færre, at kravene til afgangstid fra brandstationen er forsvundet og at slangetenderen efter omkring 50 års eksistens i danske brandvæsener helt er afskaffet.

Præhospital

Fire amter vil lave fælles udbud af ambulancekørsel

Amtsborgmestrene i Sønderjylland, Ribe, Vejle og Fyns Amt tog i august 2002 initiativ til et tættere samarbejde på sygehusområdet. Nu vil de tre amter muligvis også gå sammen om et fælles udbud af ambulancetjenesten. Det er Vejle Amt, der har taget initiativ til det fælles udbud, og initiativet kommer efter at Vejle Amt i 2002 måtte opgive at sende ambulancekørselen i udbud, fordi ingen andre end Falck kunne eller ville byde på opgaven.

Brandvæsen

Alarmproblemer efter S-togsulykke

Én person blev dræbt, og fem personer kvæstet, da to S-tog den 7. november stødte sammen. Ulykken skete omkring kl. 17.30 ved Holte Station, cirka 200 meter fra perronerne. En række misforståelser i kommunikationen medførte at alarmeringen i forbindelse med ulykken blev forsinket med mindst seks minutter.

Brandvæsen

Startproblemer på nye alarmcentraler

Der er startproblemer med politiets nye regionale alarmcentraler. Odense Brandvæsen fik således 30. oktober hele fem alarmopkald fra fem forskellige alarmcentraler til det, som viste sig kun at være én brand. Ifølge rigspolitichefen er der tale om betjeningsfejl. 

Google Streetview
Brandvæsen

Fyring af beredskabsinspektør var uberettiget

Der var ikke tale om illoyal optræden, da en ingeniør i Bjerringbro Kommune, der også fungerede som beredskabsinspektør, forrige år i samarbejde med en gruppe lokale deltidsbrandfolk undersøgte alternativer til Falcks brandslukning, og dermed var kommunens efterfølgende afskedigelse af ingeniøren uberettiget.

Brandvæsen

Mandskabsproblemer kan lukke brandstation

Store problemer med at rekruttere deltidsbrandfolk betyder at Falcks brandstation i Undløse efter al sandsynlighed bliver lukket. I stedet skal brandslukningen i Jernløse Kommune fordeles mellem brandstationer i Tølløse, Mørkøv og Holbæk. Siden Falck i 1999 overtog brandslukningen i Jernløse Kommune har der været problemer med at få nok deltidsbrandfolk, især i dagtimerne.