
Langsom computerstart ved tunnelbrand
Der var slået katastrofealarm. Nede i det ene tunnelrør var der udbrudt brand i et arbejdstog, og ingen vidste endnu noget om hvor mange, der var fanget nede i tunnellen. Beredskab, politi og lægehold rykkede ud. Men politiets computere i kommandocentralen brugte de første hektiske minutter på at stå og opdatere programmerne.