
Brandfolk vil kæmpe for deres brandstation
De aktuelle politiske forhandlinger om det fremtidige beredskab på Djursland har kaldt Røndes 23 deltidsbrandfolk på barrikaderne. De er foruroligede over, at de to modeller, der har været i spil op til de politiske forhandlinger, enten reducerer stationen i Rønde til en hjælpestation eller helt nedlægger brandvæsenet i Rønde. “Den direkte konsekevens kan blive, at borgerne i Rønde risikerer at komme til at vente dobbelt så lang tid på brandvæsenet”, siger brandfolkenes talsmand, Jan Møller Nielsen.