Google Maps
Præhospital

Politikere kræver at redder får sit job tilbage

Ambulanceredder Michael Brandt fra Gentofte Brandvæsen har nu været fritaget fra tjeneste i mere end fire måneder. Han blev oprindeligt fritaget på grund af det, som brandvæsenets ledelse betegnede som uorden med enkelte ambulancejournaler. Det er imidlertid en forseelse, som Michael Brandt ifølge brandvæsenets tillidsmand langt fra har været alene om, og kommunen kan derfor ikke gøre brug af arbejdsretlige sanktioner på grund af den forseelse. Alligevel skal Michael Brandt forflyttes til andet arbejde, men nu med begrundelsen ”generelle samarbejdsvanskeligheder”, og det har fået en række medlemmer af byrådet i Gentofte til at kræve, at Michael Brandt får sit job tilbage.

Autohjælp

Trafikradioen må gerne sige “Falck er på vej”

Er det skjult reklame for Falck, når DR i sine trafikmeldinger siger, hvad Falck kører og laver og for eksempel bruger udtryk som “Falck er på vej” eller “Falck er på stedet”? Det mener en lytter i hovedstaden i hvert fald, og han klagede til Radio- og TV-nævnet over to konkrete udsendelser på P4 København den 3. og 5. november 2007. “Der er ingen andre firmaer, som får denne opmærksomhed, og firmaer, der reparerer trafiklyset på vore gader og veje, bliver for eksempel ikke nævnt….() Falck får en masse reklame i P4 København, og det mener jeg ikke er helt efter bogen”, hed det blandt andet i mandens klage til Radio- og TV-nævnet.

Google Maps
Brandvæsen

Frivillige brandværn må ikke rykke ud til tyverialarmer

Et frivilligt brandværn kan ikke sidestilles med et kommunalt brandvæsen, og derfor må de frivillige brandfolk – i modsætning til deres kommunale kollegaer – ikke rykke ud til tyverialarmer fra kommunale bygninger uden at deres brandværn har en autorisation som vagtvirksomhed. Det fremgår af en dom fra byretten i Sønderborg, der mandag idømte såvel Sønderborg Frivillige Brandværn som Sønderborg Kommune bøder for at have overtrådt loven om vagtvirksomhed.

Brandvæsen

Politikere kritiserer avis efter terrorist-artikel

19 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Roskilde har skrevet under på et åbent brev, der i skarpe vendinger kritiserer den lokale avis, Dagbladet Roskilde. Baggrunden er avisens artikel om, at borgmester Poul Lindor Nielsen skulle have beskyldt Falck for at være værre end terrorister. Ifølge politikerne var avisens artikel – der var skrevet af Falcks tidligere informationschef – det seneste i en række eksempler på, at avisen forsøger et karaktermord på borgmesteren.

Brandvæsen

Beredskabschef: Sammenligning var en morsomhed

Beredskabschefen i Roskilde Kommune er ked af, at det, som var tænkt som en morsomhed, er blevet taget for alvor. Baggrunden er borgmester Poul Lindor Nielsens tale ved den traditionelle nytårsparole på beredskabsstationen i Roskilde. Her fik en bemærkning om monopolforhold i ambulancetjenesten i Danmark en udlægning i dagspressen, som beredskabschefen betegner som uheldig.

Brandvæsen

Borgmester: Falck er værre end terrorister

Roskilde Kommunes borgmester, Poul Lindor Nielsen (S), betegnede Falck som værre end terrorister, da han holdt tale ved den traditionsrige, officielle nytårsparole ved Roskilde Brandvæsen nytårsaftensdag. Borgmesterens udtalelser kom, da han skulle beskrive det danske ambulancemarked, som domineres af Falck. “Forskellen på en monopolindehaver og en terrorist er, at man kan forhandle med en terrorist”, lød det blandt andet fra borgmesteren med direkte adresse til Falck.

Google Streetview
Brandvæsen

Endnu en brandstation truet af lukning

Kombinationen af kommunalreformen og de nye dimensioneringsregler ser nu ud til at koste endnu en brandstation livet. Denne gang er det Falcks brandstation i Snertinge på Vestsjælland, som er i farezonen. Stationens slukningsområde blev ved kommunalreformen delt mellem storkommunerne Holbæk og Kalundborg, og i Holbæk vil man fremover lade brandstationen i Mørkøv dække området, mens meget tyder på, at Kalundborg vælger at satse på kommunal brandslukning i hele kommunen.

Præhospital

Vellykket samarbejde reddede 46-årig kvinde

En 46-årig kvinde blev tirsdag fundet i sit hjem bevidstløs med hjertestop forårsaget af en nedkøling af kroppen til kun 22 grader. Patienten blev transporteret til Sønderborg sygehus af Falck, som rekvirerede hypothermiholdet til Sønderborg. Hypothermiholdet er et specialisthold bestående af tre personer samt specialudviklet udstyr. Holdet er under ledelse af overlæge Benedict Kjærgaard fra Aalborg Syd Sygehus, som er en af verdens førende eksperter indenfor nedkøling.

Præhospital

Tæt på endnu en fatal fejludrykning i Gentofte

For få dage siden offentliggjorde Gentofte Kommune en ny rapport, der konkluderede, at brandvæsenets radio- og vagtcentralsystem stort set fungerer som det skal. Men nu viser nye oplysninger, at der så sent som i oktober var en alvorlig fejl i systemet, hvor det tilsyneladende kun var rent held, som forhindrede, at fejlen fik fatale konsekvenser. Desuden har brandvæsenet for kun to måneder siden vurderet, at der var så alvorlige problemer med systemet, at man truede med at tilbageholde betalingen til leverandøren.

Præhospital

Vil afskaffe redderes strejkeret

Ansatte hos private ambulanceoperatører skal ikke længere have ret til at strejke. Sådan lød et af udspillene fra Totempo ved en konference om det danske akutberedskab. Totempo har på kort tid fået en stor markedsandel indenfor autohjælp, og alt tyder på, at selskabet vil forsøge at komme ind på markedet for ambulancekørsel, når regionerne næste år sender opgaven i udbud.