Brandvæsen

Tidligere kriminelle skal tilknyttes brandvæsenet

Et nyt samarbejde mellem Socialministeriet, Slagelse Brand og Redning og Slagelse Kommune indebærer, at en gruppe unge, som hidtil har været blandt brandvæsenets værste plageånder ved udrykninger til den uroplagede bebyggelse Ringparken i Slagelse Nordby, skal tilknyttes brandvæsenet som brandkadetter. Mange af de unge har en fortid som kriminelle, nogle endda som brandstiftere, men håbet er, at en tilknytning til brandvæsenet kan få dem på rette spor.

Brandvæsen

Brandmand ikke ramt af forgiftning

Tirsdag aften blev en brandmand bragt til skadestuen efter en brand hos virksomheden O.L. Seals i Helsinge. Virksomheden fremstiller pakninger, hvortil der anvendes teflon og fluor, og branden udviklede ætsende røg fra overophedet teflon. Under slukningsarbejdet blev varslingssirenerne aktiveret, ligesom der blev udsendt en beredskabsmeddelse, og der var frygt for, at en brandmand var blevet forgiftet og havde fået såkaldt polymerfeber. Han kunne dog udskrives fra skadestuen efter kort tid.

Brandvæsen

Skadeservicefirma er gået konkurs

En af de mellemstore aktører på markedet for skadeservice, Nordic Industri & Skadeservice med hovedsæde i Vamdrup, er gået konkurs. Virksomheden har i flere år haft en anstrengt økonomi, hvor især en dårlig likviditet har gjort, at det ikke har været muligt at overholde kreditbetingelserne fra leverandører og SKAT. Efter et 2010, hvor der for første gang i lang tid var sorte tal på bundlinjen, blev situationen atter forværret i år, og i sidste uge afsagde skifteretten i Kolding så konkursdekret over virksomheden.

Præhospital

Sverige: Sygeplejerske på 112 tiltales for uagtsomt manddrab

En sygeplejerske fra svenske SOS Alarms 112-alarmcentral i Stockholm bliver nu tiltalt for uagtsomt manddrab. Det sker, efter at han afviste at sende en ambulance til en 23-årig mand, selv om han havde åndedrætsproblemer og mistede bevidstheden flere gange under 112-opkaldet. Han blev samme dag fundet død. Sygeplejersken var ansat på alarmcentralen i et år, og i løbet af det år fik SOS Alarm tre klager over hans håndtering af konkrete 112-opkald.

Google Maps
Brandvæsen

Avis: Brandvæsen underdriver ferieproblemer

Sommerferien giver Aarhus Brandvæsen store problemer med bemandingen, fordi mange deltidsbrandfolk er på ferie, men i sidste uge forsikrede beredskabschefen, at brandvæsenet også i ferien leverer det beredskab, som er fastsat af byrådet. Nu er den lokale avis imidlertid kommet i besiddelse af vagtplaner, der viser et andet billede.

Autohjælp

Direktør dømt for spirituskørsel i udrykningskøretøj

Den 52-årige direktør for to autohjælpsfirmaer skal tilbringe tre måneder i fængsel, ligesom han er blevet frakendt førerretten i tre år. Årsagen er et skæbnesvangert besøg hos en medarbejder en aften i september 2010, som endte med, at den 52-årige udøvede vold mod en tidligere medarbejder og derefter kørte spirituskørsel i en Audi, der også anvendes som udrykningskøretøj. Efter episoden truede direktøren to personer, der skulle vidne i sagen – og det var volden og vidnetruslerne, som udløste den ubetingede fængselsstraf.

Præhospital

Fyrede ambulancereddere fra Midtjylland får job i Nordjylland

Tidligere på året måtte Falck fyre 21 reddere i Region Midtjylland, hvor der efter regionens udbud af ambulancekørslen var behov for færre ambulanceassistenter. Men i Region Nordjylland er Falcks aktivitetsniveau på ambulanceområdet stigende, efter at regionen har besluttet at øge driftstiden på to akutbiler, samtidig med at Falck øger antallet af ambulancer. Dermed er der udsigt til, at fyrede reddere fra Midtjylland kan få job i den nordlige naboregion – og i første omgang har seks reddere fået tilbud om at vende tilbage til Falck.

Brandvæsen

Københavns Brandvæsen havde travleste weekend i mands minde

Lørdagens skybrud har sat hovedstadens beredskab på en hård prøve. For Københavns Brandvæsen blev det den travleste weekend i mands minde med omkring 250 ture – og der arbejdes fortsat med bekæmpelse af vandskader, herunder også på brandvæsenets egne stationer. Hos Falck passerede man i dag 1.700 vandskadeopgaver, mens Dansk Autohjælp melder om 1.700 autoassistancer og 9.000 telefonopkald.

Præhospital

Eksplosiv stigning i ambulanceudrykninger efter sygeplejerskers overtagelse af visitationen

Hvis borgerne i Region Hovedstaden føler, at de indenfor de seneste uger har mødt ekstra mange ambulancer med udrykning, så har de helt ret. Efter at sygeplejersker på regionens AMK-vagtcentral i Herlev har overtaget visitationen af 112-opkald, er der nemlig sket en eksplosiv stigning i antallet af akutte ambulanceudrykninger. Det samlede antal ambulanceture er uændret, men en langt større del af turene køres i øjeblikket som akutte ture med udrykning – faktisk er der sket en forskydning på hele 25 % fra ikke-akutte til akutte kørsler. Det giver en helt ekstraordinær travlhed i ambulancetjenesten.

Autohjælp

Atter underskud i Dansk Autohjælp

Efter et enkelt år med overskud måtte Dansk Autohjælp-koncernen atter indkassere et underskud i 2010. Trods en stigende omsætning fik koncernen et underskud på 5,7 mio. kr., der skyldes en række forskellige faktorer. Ligesom konkurrenten Falck blev Dansk Autohjælp således ramt af det hårde vintervejr, der gav en kraftig stigning i assistanceomkostningerne, men priserne på autohjælp er også under pres. Og så har en udskiftning i direktionen og en restrukturering kostet 3 mio. kr.