Brandvæsen

Rekordfå naturbrande efter våd sommer

En regnfuld sommer betyder færre naturbrande. I løbet af juni, juli og august rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 455 naturbrande. Det er det laveste antal naturbrande i løbet af en sommer, siden redningsberedskabet begyndte at registrere udrykninger i Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, ODIN, i 2005.

Brandvæsen

Falck fortsætter på Langeland

Der blev ikke konkurrence om opgaven, da Langeland Kommune tidligere på året sendte brandslukningen i udbud. Eneste tilbud kom således fra Falck, der også i dag varetager brandslukningen, og kommunen afgav ikke kontrolbud. Alt tyder således på, at Falck også i de næste fem år skal stå for brandslukningen på Langeland og dermed driften af brandstationen i Rudkøbing og hjælpestationer i Humble og Lohals. Som led i kontrakten vil der dog ske en vis udskiftning af materiellet.

Google Maps
Brandvæsen

Aarhus Brandvæsen fik kun 3 mio. kr.

Aarhus Brandvæsen bad for nogle måneder siden politikerne i Aarhus Kommune om at få øget brandvæsenets budget med 4,2 mio. kr. om året. De ekstra penge var en forudsætning for at brandvæsenet kunne opretholde det nuværende serviceniveau. Nu har brandvæsenets ansøgning så været behandlet i byrådet, og resultatet blev, at brandvæsenet fra næste år får tilført 3 mio. kr. Dermed vil brandvæsenet fortsat kunne efterleve lovgivningens krav, men politikerne erkender, at det kan blive nødvendigt at tilpasse serviceniveauet.

Brandvæsen

141 SINE-terminaler i brug under fyrværkeribrand

Eksplosionen og den efterfølgende storbrand i et ulovligt fyrværkerilager i St. Andst udløste en større brand- og redningsindsats med deltagelse af næsten 100 redningsfolk. Dermed blev der også travlhed på SINE-nettet, hvor man nåede op på at have 141 terminaler tilsluttet. De tre master, som dækkede området, ekspederede i alt 2.490 gruppekald under den akutte fase af indsatsen.

Brandvæsen

Blinde alarmer må fremover koste 3.805 kr.

Når landets brandvæsener rykker ud til blinde alarmer, som kommer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, har kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr. Siden 2009 er beløbet blevet reguleret hvert år, og nu har Beredskabsstyrelsen så haft fat i lommeregneren og fastslået, at gebyret fra 1. januar 2012 stiger til 3.805 kr.

Præhospital

Skal regionerne betale for at henvise til private hjertestartere?

I dag er næsten 4.000 hjertestartere tilmeldt det såkaldte hjertestarternetværk. Dermed kan regionernes AMK-vagtcentraler se de 4.000 hjertestarteres placering – og henvise anmelderne til nærmeste hjertestarter, når der ringes 112 om hjertestop. Men når en hjertestarter har været i brug, skal den have nye pads (engangs-elektroder), og det har rejst et nyt spørgsmål: Skal regionerne betale for nye pads, når AMK-vagtcentralerne har henvist en anmelder til at benytte en privat hjertestarter? Regionerne er uenige om svaret.

Politi

Kommuner må selv betale udgifter til Rigspolitiets strandnummer-projekt

Ved drukneulykker ved de danske kyster er det ofte svært at angive nøjagtigt, hvor ulykken er sket, og det giver problemer ved alarmeringen. Derfor har Rigspolitiet igangsat et landsdækkende projekt, hvor der er udviklet et særligt strandnummersystem. Som led i projektet får hver strand sit eget unikke nummer, der består af et bogstav og et trecifret tal. Men selv om det er Rigspolitiet – og dermed staten – som står i spidsen for projektet, så må kommunerne selv betale for at få opsat skilte med strandnumrene.