Præhospital

Regioner bekræfter: Ingen krav til antallet af reddere

De fem regioner skyder nu endegyldigt en artikel fra dagbladet Børsen ned. Avisen skrev sidste år, at Falck snød på vægten ved at anvende færre end 12 reddere til at bemande hver ambulance, men alle fem regioner oplyser nu i en redegørelse, at de ikke stiller nogen krav til Falck om, hvor mange reddere, som skal være ansat pr. ambulance. I regionernes kontrakter med Falck stilles der blot krav om, at ambulancerne altid skal være bemandet med mindst to reddere.

Præhospital

Stadig problemer med elektronisk ambulancejournal i Region Sjælland

Et pilotprojekt med brug af elektronisk ambulancejournal i Region Sjælland giver fortsat problemer for regionen. Projektet skal gøre det muligt at opsamle data om den behandlingsindsats, som udføres i de 16 paramedicinerbemandede ambulancer og akutbiler i regionen, og samtidig fungerer det som pilotprojekt for en landsdækkende løsning, der ventes klar om ca. to år. Imidlertid har der fra starten af projektet været en række problemer med både software og hardware til ambulancejournalen.

Brandvæsen

Københavns Brandvæsens nye specialtjeneste starter 1. maj 2012

Som led i den nye dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen bliver brandvæsenets pioner- og røgdykkertjenester nedlagt, og i stedet etableres der en ny specialtjeneste på Hovedbrandstationen. Den nye specialtjeneste starter efter planen op den 1. maj 2012, og udover de opgaver, som i dag løses af pioner- og røgdykkertjenesterne, får de 10 mand i specialtjenesten blandt andet ansvaret for USAR (Urban Search And Rescue), som er redning fra sammenstyrtede bygninger.

Præhospital

Alle plejecentre i Randers får nu hjertestartere

Randers Kommune har investeret i hjertestartere til alle plejecentre i kommunen, og dermed øget det samlede antal hjertestartere fra fire til 25. Købet af hjertestartere er foretaget i samarbejde med Randers Brandvæsen, som sørger for at hjertestarterne bliver hængt op og registreret på Hjertestarter.dk, ligesom brandvæsenet sørger for uddannelse af plejecentrenes medarbejdere.

Brandvæsen

Stort mindretal i Køges byråd ville afskaffe 1-minutsberedskab

Politikerne i Køges byråd har efter længere tids debat besluttet sig for den fremtidige dimensionering af det lokale beredskab. Beredskabet kommer fremover til at bestå af tre slukningstog, der bemandes med henholdsvis fuldtidsbrandfolk, deltidsbrandfolk og frivillige. Et stort mindretal på syv byrådsmedlemmer ville imidlertid afskaffe det nuværende 1-minutsberedskab og i stedet basere hele beredskabet på deltidsbrandfolk og frivillige – til trods for, at Brand & Redning Køge mente, at den model var i strid med lovgivningen og ville medføre, at nødstedte personer ikke blev reddet i tide.

Præhospital

1.322 alarmopkald, 943 ambulanceudrykninger og 82 fyrværkeriskader

Regionernes AMK-vagtcentraler modtog nytårsaften og -nat i alt 1.322 sundhedsfaglige 112-opkald, og det resulterede i 943 ambulanceudrykninger. De 82 af udrykningerne var til fyrværkeriskader, og ifølge den seneste opgørelse fra regionerne er ni personer blevet indlagt på hospitalernes øjenafdelinger med alvorlige fyrværkeriskader – og to af de indlagte mister synet på deres ene øje.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Politiet måtte beskytte brandfolk

Nytårsaften bød på et stort antal påsatte container- og bilbrande i to socialt belastede områder i Slagelse Kommune: Slagelse Nordby og Motalavej i Korsør. I aftenens løb måtte brandvæsenet imidlertid flere gange have assistance fra politiet, fordi de unge i området forsøgte at forhindre brandfolkene i at slukke de påsatte brande. Også politiet blev angrebet af de unge, og blandt andet fik en patruljevogn smadret sin forrude.

Brandvæsen

Brandvæsenerne havde travl aften uden den store dramatik

Som sædvanligt har landets brandvæsener haft en travl nytårsaften med mange udrykninger, men de er især gået til containerbrande. Hos Falck steg antallet af brandudrykninger en smule i forhold til 2010, og samme billede tegner sig i København, hvor antallet af udrykninger passerede 100. Derimod tyder de foreløbige oplysninger på, at der på landsplan kun har været få større brande, hvor en brand i et supermarked i Aalborg lader til at have været nattens mest omfattende.

Autohjælp

Falck flytter ind hos Middelfart Brandvæsen

De seneste år har Falck samlet de ikke-akutte aktiviteter på udvalgte Falck-stationer, og i mange byer har det medført, at Falck ikke længere har en egentlig station. Nu er turen så kommet til Middelfart, hvor Falck lukker sin station fra årsskiftet. Efter en centralisering af autohjælpen har Falck nemlig kun en enkelt ambulance tilbage i Middelfart, og den flytter ind på Middelfart Brandvæsens nye brandstation.

Brandvæsen

Fire ekstra autosprøjter i København nytårsaften

Nytårsaften er traditionelt meget travl for landets brandvæsener, og i København vil der i alt være godt 100 brandfolk på vagt nytårsaften. Det normale beredskab udvides med ekstra autosprøjter på brandstationerne Dæmningen, Østerbro, Tomsgården og Christianshavn. Også på alarmcentralen, der dækker hele Storkøbenhavn, vil der være ekstra bemanding i det travleste tidsrum.