Brandvæsen

Endnu en brandstation er på vej mod lukning

Fra den 1. maj 2012 har Næstved Brand & Redning formentlig ikke længere en hjælpebrandstation i Herlufmagle, og 10 brandfolk vil dermed have fået en fyreseddel. Et nyt alarmeringssystem, hvor deltidsbrandfolkene kan melde sig til eller fra vagten, har tydeliggjort, at der er store bemandingsproblemer på brandstationen, men samtidig vil en lukning give en pæn besparelse. Også brandstationen i Fuglebjerg har bemandingsproblemer.

Præhospital

Reddere: Vi slår ikke patienter ihjel

Der er intet, der tyder på, at paramedicinerne har begået fejl i de 17 cases, som en gruppe læger i går brugte som argument for at genindføre lægebemandede akutbil i Region Sjælland. Det mener Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, der understreger, at der i de lægelige tilbagemeldinger i ambulancejournalerne ikke er påpeget fejl.

Præhospital

Afviser at indberetninger er kritik af paramedicinere

Fraværet af læger i Region Sjællands præhospitale beredskab koster liv, men det skal ikke ses som en kritik af de paramedicinere, der i dag bemander regionens akutbiler. Sådan lyder meldingen fra overlæge på Slagelse Sygehus’ akutafdeling, Claus Lie, der også påpeger, at lægerne ikke kan bevise, at patienterne i de meget omtalte cases havde overlevet, hvis der havde været en læge på skadestedet – men lægerne kan ifølge Claus Lie vise, at de havde kunnet give bedre behandlingsmuligheder.

Præhospital

Hård kritik fra læger: 17 alvorlige redderfejl førte til fem dødsfald

Striden mellem de tre faggrupper, der kæmper om at bemande Region Sjællands akutbiler, når nye højder, efter at anonyme læger angiveligt vil fremlægge påstande om, at paramedicinere og reddere i regionen i 17 tilfælde har begået alvorlige fejl, der resulterede i fem dødsfald og to svære hjerneskader. Men Region Sjælland skyder igen og beskylder lægerne for at være uetiske og tage patienter som gidsler i en faglig kamp, for størstedelen af de 17 tilfælde har lægerne aldrig indberettet til regionen.

Google Maps
Brandvæsen

Slut med vagtcentral og deltidsbrandfolk hos Vestegnens Brandvæsen

Ved årsskiftet sluttede to epoker for Vestegnens Brandvæsen. Efter 96 år med deltidsbrandfolk på brandstationen i Glostrup blev de sidste 18 brandfolk opsagt, og efter 44 års virke blev brandvæsenets vagtcentral nedlagt, hvorved fire vagtcentraloperatører mistede deres job. Nu varetages vagtcentralsfunktionen af Københavns Brandvæsen, der også står for det slukningstog, som hidtil har været bemandet med deltidsbrandfolk. Vestegnens Brandvæsen leverer dermed selv 1. og 2. slukningstog, mens Københavns Brandvæsen leverer 3. og 4. slukningstog.

Brandvæsen

Fokus på beredskabernes brug af skadestedssæt

De fleste beredskaber er efterhånden gået over til SINE, og i år vil SINE-Sekretariatet derfor sætte fokus på brugen af skadestedssæt. Ambitionen er, at brugen af skadestedssæt skal blive en fast rutine, og derfor gennemføres der i alle politikredse møder for de lokale beredskaber. Møderne skal sikre, at skadestedssættene anvendes ved alle indsatser, hvor der deltager mere end ét beredskab – også når to brandvæsener arbejder sammen.

Præhospital

Slut med sanitetsindsatsgrupper i Hjemmeværnet

Hidtil har Hjemmeværnet haft 42 sanitetsindsatsgrupper, som har rådet over særlige sanitetstrailere – og som har kunnet indsættes, hvis hjemmeværnsfolk kom til skade under udførelsen af deres opgaver samt som assistance til den civile ambulancetjeneste. Men sanitetsindsatsgrupperne er kun i få tilfælde blevet rekvireret af det civile beredskab, og samtidig har sygepasseruddannelsen vist sig at være meget krævende, så nu nedlægges beredskabet.

Præhospital

Falck og Beredskabsstyrelsen vil samarbejde om katastrofehjælp

Danske Falck-folk får nu mulighed for at bruge deres evner i internationale katastrofer, efter at Beredskabsstyrelsen og Falck i dag har indgået en aftale, der gør det muligt at udsende Falck-folk til verdens brændpunkter. Det var det voldsomme jordskælv i Haiti i januar 2010, der for alvor satte gang i tankerne om at etablere en egentlig international nødhjælpsgruppe under Falck. Det har nu ført til en samarbejdsaftale med Beredskabsstyrelsen, der sammen med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet koordinerer indsatsen ved internationale katastrofer som jordskælvet i Haiti.

Præhospital

Responstider i Nordjylland når rekordlavt niveau

I det seneste kvartal nåede den gennemsnitlige responstider for ambulancerne i Region Nordjylland ned på 8,39 minutter, og det er den laveste responstid siden den nye kontrakt mellem regionen og Falck trådte i kraft i 2010. Hvis man også indregner regionens akut- og paramedicinerbiler, falder responstiden til 7,59 minutter. Der er dog stor forskel på responstiden i de enkelte kommuner.