Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Tumult efter trafikulykke

Politi- og ambulancefolk fik en ekstra udfordring, da de søndag eftermiddag rykkede ud til en trafikulykke ved Skødstrup. Her var en 42-årig bilist blevet alvorligt kvæstet, da han efter at have overset sin ubetingede vigepligt kolliderede med en anden bil. Men kort efter ulykken mødte 15 pårørende frem på ulykkesstedet, og politiet var nødt til at bruge peberspray for at holde dem på behørig afstand af redningsfolkene.

Præhospital

Lægehelikopter får næppe flere landingspladser

I Nord- og Midtjylland er der i alt blevet etableret ni landingspladser til brug for akutlægehelikopteren i Karup. Men selv om der lokalt i Region Midtjylland er ønske om at få etableret flere landingspladser, så vil det formentlig ikke ske. For dels vurderer regionen, at man i dag har et rimeligt godt net af landingspladser, dels er det relativt dyrt at etablere en landingsplads. Den dyreste af de nuværende ni pladser kostede således 1 mio. kr., mens den billigste kostede 550.000 kr.

Brandvæsen

Brandkalender gav 25.500 kr. til alvorligt syge børn

Brandmester Lars Lorentzen fra Københavns Brandvæsen fik i 2010 en god ide. Han ville lave en kalender for 2011 med billeder fra brandvæsenets arbejde. Kalenderen skulle sælges for brandvæsenet hos udvalgte boghandlere i Danmark, og overskuddet fra salget af kalenderen skulle tilfalde BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, som brandvæsenet allerede har et samarbejde med. Og kalenderen endte med at give et overskud på 25.500 kr.

Præhospital

Debat: Vigtigt med samarbejde for at reducere vold mod ambulancereddere

I denne uge blev en bornholmsk mand idømt 60 dages fængsel for vold mod en ambulanceredder og forsøg på vold mod en politibetjent. Og dommen understreger vigtigheden af, at redderne anmelder alle tilfælde, hvor de udsættes for vold og trusler om vold, ligesom dommen bør føre til et bedre samarbejde på tværs af de forskellige ambulancetjenester for at holde fokus på problemerne med vold mod kollegaer. Det skriver fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen fra Falcks region øst i dette debatindlæg.

Præhospital

Tre kvæstet i ambulanceulykke

En ambulance med udrykning blev fredag middag ramt frontalt af en modkørende bil, der var i gang med en overhaling. Både redderen i bårerummet, patienten og føreren af den overhalende bil fik kvæstelser ved ulykken, men redderen og bilisten er ikke i livsfare. Tilstanden for patienten, der ifølge politiets oplysninger havde fået en blodprop i hjernen og var på vej fra Frederikssund Hospital til Rigshospitalet, er mindre alvorlig end de første oplysninger tydede på.

Præhospital

Læger kan godt stoppe udsigtsløse genoplivningsforsøg telefonisk

Det er en helt normal procedure i hele landet, at en paramediciner har telefonisk kontakt med en læge i situationer, hvor paramedicineren vurderer, at genoplivningsforsøg er udsigtsløse. Efter en beskrivelse af patientens status kan lægen så beslutte, at behandlingen skal indstilles, oplyser Dansk Paramedicinsk Selskab, der derfor undrer sig over, at en læge i Region Sjælland har kritiseret en paramediciner, som har fulgt netop den procedure. Og både Dansk Paramedicinsk Selskab og 3F undrer sig i stigende grad over lægernes fremgangsmåde med at fremsætte anonym kritik i medierne.

Præhospital

Falck skal nu også køre ambulancer i Spanien

Spanien bliver nu det 14. land, hvor Falck kører ambulancer. Falck har nemlig har købt et ambulanceselskab tæt ved Barcelona, og selskabet skal anvendes som platform til at løse yderligere ambulanceopgaver i Spanien. Falcks indtog på det spanske ambulancemarked sker gennem købet af 75 procent af to selskaber tilhørende Grup VL, som er førende inden for private sundhedsydelser i regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien. De to selskaber har godt 200 medarbejdere og råder over 70 ambulancer til såvel akutte udrykninger som patientbefordring.

Politi

60 dages fængsel for ambulancevold

Vold mod en ambulanceredder og et forsøg på vold mod en politibetjent kommer nu til at koste en 46-årig bornholmer 60 dages ubetinget fængsel. Episoden fandt sted i november sidste år, hvor den 46-årige mand gik amok i en ambulance, der var på vej til sygehuset i Rønne. Manden slog flere gange redderen på overkroppen, og slagene var så hårde, at der efterfølgende var tydelige mærker efter slagene.

Brandvæsen

Brandstation reddet – indtil videre

Næstved Brand & Rednings brandstation i Herlufmagle bliver ikke nedlagt i denne omgang, men stationens overlevelse er langt fra sikret. Beredskabskommissionen i Næstved har udsat en beslutning om stationens fremtid til kommissionens næste møde med henblik på, at en eventuel lukning kan indgå i en kommende revision af den risikobaserede dimensionering. I mellemtiden risikerer flere af de nuværende 10 brandfolk at blive afskediget.