![Google Maps](https://www.beredskabsinfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/stationer-frederiksberg-01-326x245.jpg)
Frederiksbergs beredskabschef fratræder
Undersøgelsen af den anonyme beskyldning om embedsmisbrug, som i december blev rettet mod Frederiksberg Kommunes beredskabschef, bliver ikke afsluttet. Det sker efter at beredskabschef Tommy Sillemann har valgt at opsige sin stilling, fordi han vurderer, at det oven på beskyldningerne ville blive for vanskeligt at genoprette tilliden og et godt internt samarbejde i brandvæsenet. Tommy Sillemann fratræder formelt ved udgangen af marts, men indtil da vil han være fritstillet.