Præhospital

Ambulance og færge skiftes atter ud med fly

Siden marts 2012 er liggende patienter blevet transporteret med færge og ambulancer, når de skulle til og fra Bornholm. Nu er en løsning på plads – og patienterne vil dermed atter blive transporteret med fly. Flyselskabet DAT og Falck er desuden blevet enige om, at den nye løsning til håndtering af patienter lever op til Arbejdstilsynets krav.

Præhospital

Danmark har nu 448 paramedicinere

De fleste regioner satser på paramedicinere som en vigtig del af det præhospitale beredskab, og der er nu uddannet 448 paramedicinere i Danmark. Det viser en opgørelse fra regionerne. Flest paramedicinere er der i Region Hovedstaden, hvor der er blevet uddannet 170 paramedicinere, mens der i Region Sjælland er uddannet 126. Region Midtjylland har færrest paramedicinere.

Præhospital

Region hjemtager drift af akutlægebil

Når den nuværende kontrakt udløber i slutningen af maj, vil Københavns og Frederiksberg brandvæsener miste den sidste af de akutlægebiler, som brandvæsenerne har drevet for Region Hovedstaden. Regionen har nemlig valgt at hjemtage den lægeassistentbemanding, som brandvæsenerne hidtil har leveret.

Brandvæsen

Fagforening vil have ny praksis for erstatning til brandfolk

Videnskabelige undersøgelser tyder på, at brandfolk har en øget forekomst af visse typer kræft. Alligevel har Arbejdsskadestyrelsen netop afvist at give erstatning til en brandmand, der har fået kræft, da styrelsen ikke mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at kræften er arbejdsrelateret. Men den praksis er uholdbar, mener Reiner Burgwald (billedet) fra fagforeningen FOA.

Præhospital

Vagtcentral tilkalder hjemmeplejen via app ved hjertestop

De 60 hjemmeplejebiler i Frederikshavn Kommune har siden april 2012 været en del af det præhospitale beredskab. Medarbejderne i hjemmeplejen har nemlig fået installeret en app på deres smartphones, og AMK-vagtcentralen i Aalborg alarmerer de to nærmeste hjemmeplejebiler, når der indløber melding om hjertestop. Indtil videre har vagtcentralen sendt hjemmeplejen af sted til hjertestop 32 gange.

Brandvæsen

Mindst 200 danske brandfolk ramt af kræft

Siden 1990 er 130 danske brandfolk døde af kræft, mens 70 brandfolk enten er syge eller går til kontrol. Det viser den seneste status fra den undersøgelse, som brandfolkenes faglige organisationer gennemfører i øjeblikket. En arbejdsskadekonsulent betegner tallet som alarmerende højt, fordi brandfolk som faggruppe er relativt lille.

Brandvæsen

Debat: Tillidsfolk bakker op om beredskabschef

I sidste uge blev der i Fyens Stiftstidende rettet en hård kritik mod Odenses beredskabschef, Mogens Bjerregaard, der af flere anonyme, forhenværende ledere blev beskrevet som en skånselsløs, diktatorisk og kontrollerende leder uden empati. Men den kritik er helt forkert, skriver tre tillidsfolk fra Odense Brandvæsen i dette debatindlæg, hvor de udtrykker deres fulde støtte til beredskabschefen.

Politi

Får bøde for misbrug af blå blink

En 19-årig mand står til en bøde, efter at han onsdag eftermiddag kørte med blå blink ved Henne Strand. I alt fik politiet onsdag anmeldelser om tre episoder med ulovlig anvendelse af blå blink i Varde-området, og politiet beskriver brugen af de blå blink som en ny dille blandt de unge i lokalområdet.

Præhospital

Falck fakturerede kommune for hjemmehjælp til for længst afdød borger

Falcks indtog på markedet for hjemmehjælp har udviklet sig til noget, der minder om et mareridt for den danske redningskoncern. Falck har måttet opgive hjemmehjælpen i en række kommuner, og senest har Falck være tvunget til at opsige en kontrakt med Vejle Kommune – ellers havde kommunen fyret Falck. Også i Frederiksberg Kommune er der skarp kritik af Falck, der sidste år blev afsløret i en markant overfakturering af kommunen. Blandt andet sendte Falck en regning for hjemmehjælp til en borger, der på det tidspunkt, hvor hjælpen angiveligt var ydet, havde været død i tre måneder. En anden borger var flyttet på plejehjem et halvt år før det tidspunkt, hvor Falck påstod, at der var ydet hjemmehjælp i borgerens hjem.