
Sjællandsk akutberedskab klarede akkreditering i 2. forsøg
Hele det præhospitale beredskab i Region Sjælland er nu akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det sker efter at både Roskilde Brandvæsens ambulancetjeneste og regionens eget beredskab dumpede i det første forsøg på akkreditering. Da de eksterne surveyors kom på besøg for anden gang, var konklusionen imidlertid, at alle akkrediteringsstandarder nu er helt opfyldte.