Nordsjællandsk ungdomsbrandkorps får penge til de næste fire års drift
Nordsjællands Ungdomsbrandkorps har fået bevilliget penge til at fortsætte projektet i fire år, og ungdomsbrandkorpset kan derfor ønske 12 nye deltagere velkomne til hold 2, der starter 2. april. De syv deltagere, der fuldførte hold 1, har desuden alle takket ja til at fortsætte som hjælpeinstruktører og rollemodeller for de nye deltagere, og dermed vil der være 19 unge i alderen 13-17 år fra Kokkedal, Nivå, Humlebæk og Fredensborg, som hver tirsdag skal lære at samarbejde om at slukke ildebrande.