Brandvæsen

Brandfolk: Asbest under indsats blev håndteret professionelt

De to faglige organisationer, der organiserer brandfolkene i Københavns Brandvæsen, er langt fra enige i deres vurdering af Københavns Brandvæsens forholdsregler i forbindelse med branden på Frihedsmuseet, hvor asbest i museets loft forurenede tre brandstationer, et vaskeri og et depot. Mens Brandfolkenes Organisation kritiserer Københavns Brandvæsen, så roser Kommunale Brand- og Ambulancefolk København brandvæsenet for at have håndteret situationen professionelt og med stor konsekvens.

Brandvæsen

4.000 brandfolk kommer til Sønderborg

Sønderborg kommer på Europakortet i maj 2017, når 4.000 brandfolk fra hele Europa holder konference i byen. Sønderborg Kommune har nemlig fået til opgave at være værtsby for Sternfahrt 2017. Det europæiske arrangement afholdes hvert andet år, hvor flere tusinde brandfolk mødes til fagligt og festligt samvær et sted i Europa. Danmark var senest vært i 1997, hvor arrangementet foregik i Ebeltoft.

Præhospital

Dansk Autohjælp går ind i kampen om regionernes ambulancekørsel

Konkurrencen om, hvem der fremover skal køre ambulancer for regionerne, ser ud til at blive hård. Det sker efter at Dansk Autohjælp, som sidste år blev købt af SOS International, har meldt sig som ny aktør på markedet. Dansk Autohjælp er således netop blevet prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Dermed vil fire private firmaer skulle kæmpe om de midtjyske ambulancer.

Præhospital

Akutbil opgraderes til døgnbemandet lægebil

Sygehus Sønderjylland vil styrke indsatsen overfor kritisk syge patienter, der skal transporteres mellem sygehuse, ved at lade speciallægen på akutbilen i Sønderborg ledsage dem. Derfor vil der fra den 15. juni 2013 både være en læge og en paramediciner med i akutlægebilen døgnet rundt.

Brandvæsen

Halvdelen af medarbejderne på Falck-værksted ramt af kræft

Syv af de 14 nuværende og tidligere ansatte på Falcks centralværksted i Aalborg har fået kræft. Der er ikke noget, som tyder på, at det er arbejdsforholdene på værkstedet, som er skyld i den nordjyske kræft-epidemi. Men seks af de ansatte har også været deltidsbrandfolk – og de mener, at det er årsagen til de mange kræfttilfælde. Værkstedets tillidsmand kritiserer Falcks ledelse for berøringsangst.

Præhospital

Region retter kritik mod reddere efter ambulanceforvirring på landevejen

Det er beklageligt, at to ambulancereddere fra Falck tilsyneladende blev usikre på, hvilket sygehus en patient skulle køres til, da de tidligere på måneden rykkede ud til en vestjysk patient. Sådan lyder vurderingen fra Region Midtjylland, der blandt andet kritiserer redderne for at have holdt stille i seks minutter, mens de forsøgte at få afklaret, hvilket sygehus, som de skulle køre til.

Brandvæsen

Brandfolk blev udsat for store mængder asbest under storbrand

Tre brandstationer, et vaskeri og et depot hos Københavns Brandvæsen blev forurenet med asbest efter branden på Frihedsmuseet i april. Både køretøjer, udstyr og brandstationer måtte efterfølgende gøres rent af eksperter for at fjerne asbesten. Asbesten kom loftet i Kanonhallen inde i Frihedsmuseet, hvor brandfolkene var nødt til at rive loftet ned for at undgå en genopblussen af branden. Men brandfolkene var ikke klar over, at de arbejdede med det kræftfremkaldende stof.

Præhospital

Læger: Region har forpasset unik mulighed for at forbedre beredskabet

Mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden har fået puljepenge fra Sundhedsministeriet til at indsætte flere lægebiler, så har Region Sjælland forpasset en enestående mulighed for at få sit præhospitale beredskab op på niveau med resten af landet. Det mener Lægeforeningen, som til gengæld betegner Region Nordjylland og Region Hovedstaden som fremsynede, fordi de styrker den del af beredskabet, hvor der ifølge lægerne er behov for det.

Præhospital

Babyambulance skal på museum

Den godt 12 år gamle Chevrolet babyambulance, der som landets første babyambulance blev indsat i det daværende Nordjyllands Amt, vil blive bevaret for eftertiden. En ny aftale mellem Region Nordjylland og Falck sikrer nemlig, at det unikke køretøj bliver overdraget til Falck-Museet på Egeskov Slot.