Brandvæsen

Fire brandfolk på skadestuen på grund af bananfluegift

Fire brandfolk fra brandværnet i Aabenraa samt en vægter måtte fredag en tur på skadestuen efter en udrykning til Danske Bank i Aabenraa. Alarmen gik, efter at vidner havde observeret røg fra banken, men da brandfolkene trængte ind i banken, blev de pludseligt dårlige – og de blev bragt til skadestuen. Men det viste sig, at det var bananfluer, som var skyld i brandfolkenes ildebefindende.

Præhospital

Roskilde Kommune slutter fred med Falck

Efter et møde fredag har Roskilde Kommune og Falck slutter fred. Kommunens borgmester, Joy Mogensen, har ellers rettet hård kritik mod Falck, efter at redningskorpset vandt Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Men kommunen er beroliget over, at der fortsat vil blive tre ambulancestationer i Roskilde-området, samt over, at Falck er indstillet på at tilbyde jobs til Roskilde Brandvæsens ambulancefolk.

Brandvæsen

Københavnske brandfolk indsamlede 43.000 kr. til KnækCancer-kampagne

Af egen lomme har brandfolk og andre medarbejdere i Københavns Brandvæsen indsamlet 43.463 kr. sammen med donationer fra brandvæsenets faglige organisationer og foreninger, som går til Kræftens Bekæmpelse og forskning i kræft. Brandvæsenets indsamling startede for et par uger siden i forbindelse med kulturnatten på Hovedbrandstationen, hvor de flere tusinde besøgende blev gjort opmærksom på at støtte KnækCancer-kampagnen. Siden er indsamlingen fortsat internt.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen kørte uden tilladelse

Knap tre måneder sidste år kørte to af Fredericia Brand & Rednings busser rundt med passagerer i Fredericia uden at have tilladelse til det. Den slags kan udløse bøde og kørselsforbud til en vognmand og hans bus. Men i denne sag har Trafikstyrelsen valgt ikke at gribe ind. En privat vognmand har dog meldt Fredericia Brand & Redning til politiet.

Brandvæsen

Beredskabsforbundets præsident skifter til Hjemmeværnet

Beredskabsforbundets præsident siden 2006, den 59-årige Bjarne Laustsen, bliver fra 1. november 2013 ny kommitteret for Hjemmeværnet. Det medfører, at han næste år stopper i Beredskabsforbundet. Gennem sit politiske virke har Bjarne Laustsen opbygget et indgående kendskab til Forsvaret samt Hjemmeværnet, og han vil derfor ifølge forsvarsministeren blive et godt bindeled mellem Hjemmeværnet, det politiske niveau samt befolkningen.

Brandvæsen

Ulovlige krav til afgangstider i brandslukningsaftaler

De brandslukningsaftaler, som Aabenraa Kommune har indgået med de frivillige brandværn for perioden 2012-2015, er ulovlige. Det har Beredskabsstyrelsen konstateret i forbindelse med behandlingen af Aabenraa Kommunes nye dimensioneringsplan. Problemet er, at aftalerne opererer med differentieret afgangstider, hvor kommunen kun kræver, at 1. køretøj afgår inden for lovkravet på 5 minutter. De næste køretøjer skal først afgå efter henholdsvis 6 og 7 minutter, og det er ulovligt, fastslår Beredskabsstyrelsen, der helt usædvanligt også betegner kommunens krav til maksimal responstid som uforsvarlig.

Præhospital

Ambulancereddere: Er politikerne ligeglade med os?

Fra 1. februar 2014 står 46 ambulancereddere i Roskilde uden arbejde, når Falck overtager ambulancekørslen. Region Sjælland har nemlig i forbindelse med udbuddet valgt ikke at stille krav om, at loven om virksomhedsoverdragelse skal finde anvendelse, og dermed er Falck ikke forpligtet til at overtage medarbejderne fra Roskilde Brandvæsen. Det får nu ambulanceredderne til at spørge regionspolitikerne, om de også fremover vil være ligeglade med de medarbejdere, som udfører ambulancekørslen.

Google Maps
Præhospital

Gode erfaringer med hjertestarterenhed i Aarhus

Region Hovedstaden og Københavns Brandvæsen har indgået en aftale om, at brandvæsenet fremover skal rykke ud som first respondere ved hjertestop, hvis brandfolkene kan nå hurtigere frem end ambulancen. Aarhus Brandvæsen har i en årrække drevet en hjertestarterenhed, og her er erfaringerne med ordningen gode.

Brandvæsen

Rekordhøj tilfredshed med beredskabets værnepligtsuddannelse

Værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen giver nye kompetencer, der kan henvises til, når man søger arbejde. Det oplever mange værnepligtige, der har gjort tjeneste hos styrelsen. Omkring 94 procent er ’meget enige’ eller ’enige’ i udsagnet om, at de har fået nye kompetencer gennem værnepligtsuddannelsen, som de kan bruge efter uddannelsesforløbet. Det viser den årlige effektmåling blandt Beredskabsstyrelsens værnepligtige.

Præhospital

Roskildes borgmester afviser at Falck-overtagelse vil koste menneskeliv

Tidligere på ugen skrev den lokale avis i Roskilde, at borgmester Joy Mogensen (Soc.dem.) frygtede, at Falcks kommende overtagelse af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner ville kunne koste menneskeliv. Men det var en journalistisk stramning fra avisens side, skriver Joy Mogensen i et læserbrev, hvor hun understreger, at hun er bekymret for, at responstiderne stiger – men at det vil glæde hende, hvis Falck gør alle bekymringerne til skamme.