
Favrskov går sammen med Randers, Norddjurs og Syddjurs i nyt beredskab
Endnu et nyt beredskab ser ud til at være på plads. Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner har længe været enige om at gå sammen, og Favrskov Kommune er nu på vej til at blive en del af dette beredskab. Favrskov havde også mulighed for at vælge at indgå i Silkeborg og Viborg kommuners fælles beredskab, men det er fravalgt. Mariagerfjord vil ikke med i det nye beredskab.