Brandvæsen

Dømt for at have svindlet for 435.000 kr. mod Falck

En 53-årig kvindelig controller er ved Retten i Kolding blevet idømt 10 måneders fængsel for svindel mod Falck. Den 53-årige arbejdede i Falck Travelcare i Vejle, og her oprettede hun sammen med en kollega 13 fiktive fakturaer i Falcks økonomisystem. Fakturaerne lød på mellem 12.000 og 57.000 kr., således at hun i alt svindlede for godt 435.000 kr.

Brandvæsen

Stor uenighed mellem kommuner om nordsjællandske brandbesparelser

Det nye Nordsjællands Brandvæsen skal spare 2,8 mio. kr. på det operative beredskab, men ejerkommunerne er havnet i en indædt strid om, hvor besparelserne skal findes. Alle kommuner med undtagelse af Helsingør peger således på, at brandstationen i Tikøb skal nedlægges, men Helsingør har konsulteret et advokatfirma og er indstillet på at nedlægge veto. Samtidig lægges der op til store ændringer i brandkøretøjernes placeringer.

Præhospital

Klar fejl på AMK-vagtcentral ved 12-årigs død

Der skete en klar fejl på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i forbindelse med en 12-årig drengs død sidste år. Den konkluderer Patienterstatningen i en ny afgørelse, hvor det slås fast, at der skete en tilsidesættelse af de gældende retningslinjer og faglige standarder i forbindelse med visitationen på vagtcentralen.

Brandvæsen

Brandfolks påvirkning fra røg skal nu kortlægges

Forskere vil nu undersøge om danske brandfolk udsættes for helbredsskadende påvirkninger fra sod og skadelige partikler fra røg, både når de slukker brande, og når de er under uddannelse til røgdykkere. Den mulige helbredsrisiko ved brandslukning vil blive undersøgt ved at analysere prøver indsamlet fra op til 20 brandfolk og op til 80 værnepligtige.

Brandvæsen

Kommune opgiver at få fyret beredskabschef til at dække tab

Lejre Kommune fik ulovlig statsstøtte, da den daværende beredskabschefs sønner blev sendt på en række kurser hos Beredskabsstyrelsen. Det har Beredskabsstyrelsen afgjort, efter at Lejre Kommune har erkendt, at de pågældende ikke havde en ansættelseskontrakt med beredskabet. Konsekvensen er, at kommunen skal betale 94.000 kr. til Beredskabsstyrelsen, men kommune har opgivet at hente pengene hos den nu fyrede beredskabschef.

Præhospital

16-årig sigtet for vold mod ambulancepersonale

En kun 16-årig mand fra Nykøbing Sjælland er nu blevet sigtet for vold mod ambulancepersonale og hærværk efter en episode i weekenden. Den 16-årige blev natten til lørdag hentet af en ambulance i Nykøbing Sjælland, hvorfra han skulle bringes til sygehuset i Holbæk. Undervejs gik han imidlertid amok i ambulancen.

Præhospital

BIOS har sat adresser på alle stationer

Den nye ambulanceoperatør i Region Syddanmark, BIOS, har nu sat adresser på alle de stationer, som fra 1. september 2015 skal være baser for den syddanske ambulancetjeneste. I alt skal BIOS fremover drive 35 stationer, og størstedelen af de bygninger, som skal rumme stationerne, er i øjeblikket under ombygning.