BIOS betaler bod for brud på overenskomsten
BIOS’ procedurer for tildeling af vagter til ambulanceredderne har ikke været i overensstemmelse med overenskomsten. Det erkender BIOS, og selskabet har nu indgået en aftale med 3F om betaling af bod for overenskomstbrud. 3F betegner forhandlingerne med BIOS som konstruktive, og parterne er blevet enige om at hemmeligholde størrelsen af boden.