Spejderlejr med 37.000 deltagere – og egen brand- og ambulancestation
Søndag sluttede godt en uges spejderlejr i Sønderborg, hvor omkring 37.000 spejdere fra fem spejderkorps deltog. Lejren havde sin egen skadestue, ambulanceberedskab, politistation og brandstation, hvor der indgik køretøjer og mandskab fra en række forskellige beredskaber, der kunne håndtere de hyppigst forekommende hændelser.