
Nyhedsoversigt


Politiske drøftelser om afskaffelse af krav til afgangstid starter i denne måned
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har nu indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af kravet til beredskabernes afgangstid. Drøftelsen vil finde sted i løbet af april. Samtidig bekræfter ministeriet, at der fortsat vil blive lagt op til, at det nuværende afgangstidskrav på fem minutter afskaffes.

PreMed opsiger ambulancekontrakt i Region Nordjylland
Ambulanceoperatøren PreMed har valgt at opsige kontrakten med Region Nordjylland med virkning fra marts 2027. Dermed gør PreMed brug af den tidligst mulige opsigelse efter kontrakten, og det sker med henvisning til, at kontraktens vilkår ikke gør det muligt at opbygge en levedygtig forretning. PreMed er dog klar til at byde, hvis regionen gennemfører et nyt udbud.

Ny babyambulance i Region Nordjylland
Region Nordjylland har fået en ny babyambulance og transportkuvøse til transport af spædbørn mellem hospitaler. Babyambulancen har mellem 70 og 80 ture om året – primært mellem de regionale hospitaler, men også til hospitaler i andre regioner. Den gamle babyambulance har været i drift i 12 år og trænger dermed til en udskiftning. Den nye kommer på gaden i løbet af april.

Relativt smertefri overgang til ny vagtcentral – men problemer med pagere
For to måneder siden forlod en af de sidste kunder Falcks landsdækkende brandvagtcentral i Aalborg, da Brand & Redning Sønderjylland i stedet overgik til et samarbejde med Trekantområdets Brandvæsens vagtcentral i Fredericia. Brand & Redning Sønderjylland beskriver selve overgangen som ”relativt smertefri”, men til gengæld har overgangen til nye pagere ikke være tilfredsstillende.

Fortsat fremgang for SOS Dansk Autohjælp
SOS Dansk Autohjælp har fortsat en høj markedsandel på det stærkt konkurrenceprægede autohjælpsmarked. Sidste år endte omsætningen på 678 mio. kr., hvilket var rekord. Driftsoverskuddet blev næsten fordoblet i forhold til året før og landede på 18 mio. kr. Det er dog et stykke under den tidligere rekord. Til gengæld sætter antallet af ansatte rekord.

Politiet bruger markant flere ressourcer på psykisk sårbare
En ny omfattende undersøgelse viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022. Mens der i 2008 blev registreret knap 12.000 opgaver, hvor politiet mødte og håndterede psykisk sårbare personer, var tallet i 2022 steget til knap 48.000. ”Det er bekymrende”, lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde.

Aarhus og Slagelse genvinder kontrakt på brandslukning til søs
Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende år. Aftalen har været i udbud, og vinderne blev de to nuværende operatører på opgaven, Slagelse Brand & Redning og Østjyllands Brandvæsen. Indsatsområdet omfatter dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande.

Slut med Falck-brandslukning i Trekantområdet – byder ikke på ny kontrakt
Fra april 2026 er det slut med Falck-brandslukning i endnu et stort område: Falck har besluttet, at redningskoncernen – der er ved at ændre fokus over på at være en sundhedskoncern – ikke byder på udbuddet af brandslukning i Trekantområdets Brandvæsen. Dermed bliver opgaven formentlig hjemtaget. Falck henviser til, at de vilkår og risici, som er opstillet i udbuddet, gør at Falck har været nødsaget til at trække sig.

Styrelse indbringer Frederiksborg Brand & Redning for kommunaltilsynet
Beredskabsstyrelsen har mistet tålmodigheden med Frederiksborg Brand & Redning, og derfor har styrelsen nu indbragt det fælleskommunale beredskab for den kommunale tilsynsmyndighed. Beredskabsstyrelsen mener, at Frederiksborg Brand & Redning overtræder beredskabslovgivningen ved ikke at afsende nærmeste hjælp ved brand. Dermed forsinkes hjælpen med op mod 8 minutter.