Hver tredje føler sig ikke rustet til genoplivning
Hver dag falder i gennemsnit 14 danskere om af hjertestop. Hurtig hjælp betyder en stor forskel ved akut hjertestop, men mange er tilbageholdende med at kaste sig over hjerteredning – selv om enhver indsats er bedre end ingen. Ifølge en ny undersøgelse er mere end hver tredje dansker utryg ved at træde til med hjælp ved et hjertestop.