
Efter ny stormflod: Beredskaberne er pressede – og det holder ikke i længden
De første dage af 2019 blev Danmark ramt af stormen Alfrida, og en vestenvind, der siden slog over i nord, pressede store vandmasser ind i de indre danske farvande. Det medførte stormflod og oversvømmelser flere steder i landet. Men de stadig flere klimahændelser presser beredskaberne, og det holder ikke i længden, mener Danske Beredskaber.