Patient omkommet i ulykke med ambulance
En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor en ambulance fra Ambulance Syd påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor ambulancen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.