Brandvæsen

Brandfolk kan ikke få kongelig fortjenstmedalje

Normalt får offentligt ansatte tildelt Den Kongelige Fortjenstmedalje, når de har været ansat i 40 år. Det gælder dog ikke brandfolk, for her findes der særlige medaljer for henholdsvis 25 år, 40 år og 50 års tjeneste. Og man kan ikke få to medalger for den samme indsats. Det slår Kongehuset fast, efter at tidligere beredskabschef Ole Borch har rejst spørgsmålet.

Præhospital

Vil give ambulancereddere adgang til flere sundhedsdata

Liberal Alliance har fremsat et nyt beslutningsforslag i Folketinget, som skal give autoriserede ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til sundhedsdata i form af Fælles Medicinkort og oplysninger om allergier (CAVE). Ifølge forslaget har en række andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet adgang til disse data, men det har ambulanceredderne ikke.

Præhospital

Regionernes ambulancedrift skal undersøges af Rigsrevisionen

Hvert år bruger regionerne ca. 3 mia. kr. på ambulancetjenesten. Men er kvaliteten og prisen i orden, og har de seneste års hjemtagninger været velbegrundede og haft brugbare mål for kvalitet og pris? Det er nogle af de ting, som Rigsrevisionen i den kommende tid skal undersøge, efter at de politisk udpegede statsrevisorer har anmodet Rigsrevisionen om at kigge nærmere på regionernes ambulancedrift.

Præhospital

Ny analyse af den præhospitale indsats efter skyderierne i Field’s

Danske og norske læger har fået publiceret en artikel om skyderiet i Field’s i 2022 i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. I artiklen beskriver forfatterne en række læringspunkter, herunder at mangel på ambulancer kane skabe behov for at improvisere ved f.eks. at benytte køretøjer fra politiet eller civile køretøjer.

Præhospital

Akutlæge får kritik for manglende fejlsøgning af, om tube var fejlplaceret

En akutlæge, der i september 2022 rykkede ud med en akutlægebil til en alvorligt syg patient, har fået kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Under akutlægens behandling af patienten blev en iltslange ikke placeret korrekt, idet den blev lagt i spiserøret, og akutlægen opdagede ikke, at iltslangen var anlagt forkert. Sidstnævnte udløser kritikken fra disciplinærnævnet.

Præhospital

To ud af tre ambulancereddere er utilfredse med deres arbejdsmiljø

En ny trivselsmåling hos Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland viser, at to ud af tre medarbejdere er utilfredse med deres arbejdsmiljø. Utilfredsheden handler blandt andet om registrering af løn samt om arbejdsopgaver, frihed og ferie. Ledelsen hos Den Præhospitale Virksomhed erkender, at det ”ikke er den bedste trivselsundersøgelse”, og at der er mistillid til ledelsen.

Brandvæsen

Brandstation er i ”overhængende fare” for nedlæggelse

Lolland Kommune lægger nu et hårdt pres på borgerne i Stokkemarke. For den lokale brandstation mangler desperat deltidsbrandfolk, og nu er det ifølge kommunen ved at være sidste chance for borgerne: Hvis ikke flere af dem melder sig som brandfolk, så er der overhængende fare for, at brandstationen bliver omlagt eller i sidste ende nedlagt.

Politi

Ny SINE-kontrakt blev flere milliarder dyrere end ventet

For få uger siden underskrev Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation en milliardkontrakt med Motorola-koncernen om den fremtidige drift af beredskabets SINE-netværk. En stærkt forsinket og hårdt kritiseret udbudsproces endte med, at kun Motorolas selskab bød på kontrakten. Og den manglende konkurrence kan tilsyneladende aflæses på prisen, der blev flere milliarder kr. højere end ventet.