Ny brandslukningskontrakt fører til udskiftning af vognparken
Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.