
Udbud af SINE kommer til at koste 36 mio. kr.
Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.