Politi

Nyt center skal bekæmpe it-relateret økonomisk kriminalitet

It-relateret økonomisk kriminalitet vokser hastigt og misbrug af betalingskort, phishing og online svindel, når der handles, rammer stadig flere danskere, efterhånden som hverdagen bliver mere digital. For at styrke indsatsen har politiet nu oprettet et landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet.

Brandvæsen

TrekantBrand dropper udskældt logo

Før jul faldt en ny dimensionering på plads for TrekantBrand, efter at det fælleskommunale brandvæsen måtte opgive det oprindelige bud på ny dimensioneringsplan, som blev kraftigt kritiseret. Nu er turen så kommet til brandvæsenets logo, der har været udskældt blandt brandfolkene. Men i dag kunne brandvæsenet præsentere et helt nyt og mere traditionelt logo.

Google Maps
Brandvæsen

Brandstationsleder: Vi føler os som et B-hold

Ved årsskiftet trådte en ny kontakt mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck i kraft. Som led i kontrakten har det fælleskommunale brandvæsen hjemtaget køretøjerne, og blandt de fem nye køretøjer, som brandvæsenet er ved at købe, er der to til Falck-stationerne i Stege og Præstø. Men her mener brandfolkene, at de får skrabede udgaver, mens de kommunale stationer får køretøjer med topudstyr.

Præhospital

Ny akutlægehelikopter fløj til 17 patienter den første uge

Regionernes nye akutlægehelikopter – den fjerde af slagsen – havde ikke ligefrem en travl første uge. Det blev til 17 flyvninger til patienter, størstedelen i Nordjylland, hvor helikopteren også har base. Det første døgn var forholdsvist travlt med fem flyvninger, men derefter er aktivitetsniveauet faldet for helikopteren, der koster 45 mio. kr. om året.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen får ny brandslukningskontrakt på Bornholm

Alt tyder på, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal stå for brandslukningen på Nordbornholm. Det kræver dog, at Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune begynder at anvende nye ord, når de beskriver brandslukningsaftalen. Det vil nemlig ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.

Brandvæsen

TrekantBrand vil sende brandslukning i udbud

Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) har indledt en udbudsprocedure for brandslukningen i Brørup, Vejen og Ejby. I dag er det Falck, som varetager opgaven. TrekantBrand har valgt at gennemføre en såkaldt forhåndsorientering, hvorefter forhandling og kontraktindgåelse skal gennemføres som en dialogbaseret proces.