Brandvæsen

Nye indsatsledervogne til Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab har indsat to nye indsatsledervogne, der skal anvendes af indsatslederne med base på Hovedbrandstationen og Gearhallen i Valby. Begge køretøjer er opbygget på Volvo XC60 T8 R-design chassiser. Det er hybridbiler med både el- og benzinmotor. De har 4-hjulstræk og kan have samtidig drift af både el- og benzinmotoren.

Præhospital

Brandstationen i Hundested rykker nu ud med nødbehandlere

En ny aftale mellem Halsnæs Kommune, Region Hovedstaden og Frederiksborg Brand og Redning sikrer, at nødbehandlere fra Hundested nu kan rykke ud i tilfælde af hjertestop. Dermed kan borgerne i Hundested få livreddende førstehjælp hurtigere end hidtil – og hjertestoppatienter er ikke længere afhængig af, at en ambulance når frem, inden behandlingen kan påbegyndes.

Præhospital

10.000 midtjyder har nu meldt sig som hjerteløbere

For tre måneder siden begyndte Region Midtjylland at sende frivillige hjerteløbere afsted til hjertestop uden for hospitalet. Status på den nye ordning er, at mere end 10.000 midtjyder allerede har meldt sig som hjerteløbere, og hjerteløbere er blevet sendt afsted til knap 200 hjertestop. Det overstiger alle regionens forventninger.

Præhospital

Nødbehandlerbil i Nordborg skal i udbud

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Præhospital

Falck opgiver anke i konkurrencesag

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Præhospital

Region vil selv drive ny akutlægebil i Ringkøbing

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.