
Brandvæsen mangler over 11 mio. kr. om året – sparekrav bliver reduceret
TrekantBrand kommer fra næste år til at mangle næsten 10 mio. kr. på budgettet, og beløbet stiger de følgende år til 11,5 mio. kr. Årsagen er blandt andet, at brandvæsenet er pålagt at spare 2 pct. årligt. Desuden har et udbud af Falck-kontrakten givet en prisstigning på 4 mio. kr., og brandvæsenet mangler herudover 4 mio. kr. om året til udskiftning af materiel. Nu ser det dog ud til, at sparekravet reduceres – men til gengæld skal det gælde i længere tid.