
Nyhedsoversigt


Regeringen anser politisk aftale om brandfolks arbejdsmiljø for udmøntet
I 2018 blev der indgået en politisk aftale om at forbedre brandfolks arbejdsmiljø. Med aftalen skete der en styrkelse af indsatserne indenfor tilsyn, kommunikation, vejledning og forskning. Regeringen har nu meddelt Folketinget, at de anser aftalen for at være fuldt udmøntet. Der udstår dog at få resultaterne af et forskningsprojekt, som først afsluttes om to år.

Sådan vil Region Sjælland håndtere forkantsdisponering af ambulancer
Landets AMK-vagtcentraler anvender i stigende grad den såkaldte forkantsdisponering, hvor ambulancerne ikke holder klar på den lokale ambulancestation, men i stedet flyttes midlertidigt til andre placeringer, f.eks. hvis der mangler ledige ambulancer i et område. I Region Sjælland vil der efter det igangværende udbud være detaljerede – og ganske komplicerede – regler for forkantsdisponeringen.

Vejle Kommune forlader TrekantBrand
Det fælleskommunale TrekantBrand mister om et år sin største ejerkommune – og den kommune, der i dag huser beredskabets hovedsæde. Et solidt flertal i Vejle Kommune har nemlig besluttet, at kommunen i hast skal indgive en begæring om at udtræde af TrekantBrand. Dermed vil kommunens udtræden få virkning fra 1. januar 2022.

Beredskab Øst og Beredskab 4K indgår samarbejdsaftale
Når der fremover er behov for ekstra mandskab og materiel eller er behov for specialmateriel, så vil Beredskab Øst og Beredskab 4K kunne trække på hinandens ressourcer. De to beredskaber har nemlig indgået en samarbejdsaftale, som bl.a. indebærer, at de kan tilkalde hjælp hos hinanden ved flere hændelser, der skal håndteres på én gang.

Beredskab har nået næsten alle brandsyn – trods corona
Trods corona-pandemien er Hovedstadens Beredskab næsten nået i mål med de brandsyn, som skal gennemføres i år. Beredskabet havde planlagt 3.088 brandsyn hos blandt andet skoler, plejehjem, hoteller, diskoteker, produktionsvirksomheder og brandfarlige oplag. Status er, at omkring 97 pct. af brandsynene er gennemført. Det er sket med fokus på nye ting som f.eks. brandfaren ved håndsprit.

Mangler penge til ambitiøst træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse
Roskilde Brandvæsen vil sammen med virksomheder og videninstitutioner etablere et revolutionerende test- og træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse, hvor beredskaber og andre aktører i fællesskab kan udvikle, teste og demonstrere nye mobile og midlertidige foranstaltninger, der kan anvendes før, under og efter bl.a. skybrud og stormflod. Men projektet risikerer at blive lukket på grund af pengemangel.

Ambulance Syd har travlt med at udlæse data fra hjertestartere
Når en privat hjertestarter har været i brug, så skal data fra hjertestarten udlæses, da det kan have betydning for både behandlingen af den konkrete patient og forskning. Opgaven med at udlæse hjertestartere i Region Syddanmark er overgået til Ambulance Syd, og frem til midten af december havde man foretager 269 udlæsninger. I 2021 ventes det at stige til 300.

Endelave får styrket brandberedskabet
Endelave er en ø på omkring 13 km² og med ca. 155 indbyggere. Endelave hører under Sydøstjyllands Brandvæsen, og takket være midler fra en fond er der nu udsigt til, at brandberedskabet på Endelave bliver styrket. Der vil således blive investeret i en traktortrukket vandtankvogn med pumpe og slangevinde samt personligt udstyr til de frivillige brandfolk.

Nu må kommunerne etablere deres egne ”mini-politikorps”
Som led i en ny politisk aftale om politiet vil landets kommuner nu få mulighed for at etablere deres egne tryghedskorps, hvor vægtere og vagter kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden. Kommunerne skal anvende godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte vagter.