Brandvæsen

Vil investere over 3 mio. kr. i beredskaber på øer

På en række øer rundt om Fyn opretholder lokale borgere et frivilligt beredskab. De såkaldte ø-beredskaber sikrer hurtig handling ved brande og andre situationer. Nu sker der en betydelig styrkelse af ø-beredskaberne, efter at foreningen Østifterne har besluttet at donere 3,2 mio. kr. til modernisering af ø-beredskaberne, så deres udstyr opdateres og fremtidssikres.

Præhospital

Nedetiden for Region Nordjyllands ambulancer slår ny rekord

I juli var 14 pct. af Region Nordjyllands egne ambulancer ude af drift. Det er en ny rekord, og det er samtidig en væsentligt højere andel end hos den eksterne ambulanceoperatør, PreMed, som havde en nedetid på 1,1 pct. Det er især mangel på mandskab, som medfører nedetid hos regionen, men en del af nedetiden skyldes også, at ambulancefolkene må melde ambulancen ude af drift på grund af træthed.

Brandvæsen

Aftale fraviger nye arbejdstidsregler for deltidsbrandfolk

Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation og KL har indgået en aftale, som skal tage højde for nye regler om hviletid og fridøgn, der ellers ville kunne indebære en stor udfordring for anvendelse af deltidsbrandfolk. Fremover vil arbejdsgiveren og den enkelte brandmand kunne indgå individuelle aftaler om, at rådighedsvagterne kan overstige de 48 timer, der som udgangspunkt vil være grænsen.

Præhospital

Åbner ny base til liggende sygetransport

Torsdag træder en ny kontrakt om liggende sygetransport i kraft i Region Hovedstaden. Det er Falck, som har fået opgaven, og den skal udføres med 48 køretøjer, som fordeles på baser i København, Farum, Tårnby og Gladsaxe. I København flytter Falck ud fra det nuværende lejemål på Tomsgårdens brandstation, og i stedet er der indrettet en ny base i en tidligere skole.

Brandvæsen

Ny vejledning om udrykningskørsel

En 1. juli 2024 trådte en ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen i kraft. Den nye bekendtgørelse indeholder en række ændrede regler om udrykningsaktører og en lempelse af kravet om tilladelse til udrykningskørsel. Nu har Færdselsstyrelsen så opdateret styrelsens vejledning om udrykningskørsel og de erklæringer, som aktører skal udfylde.

Google Maps
Brandvæsen

Borgmesters tilskud til brandmandsforening var ulovligt

Et tilskud på godt 17.000 kr. til brandmandsforeningen i Sorø har bragt borgmester Gert Jørgensen i problemer. Der var nemlig ikke lovhjemmel til at udbetale pengene, som gik til fester i foreningen. Desuden blev pengene betalt til brandmandsforeningens formand, som er partifælle til og ven med borgmesteren. Derfor mener kommunens revisor, at borgmesteren måske også har overtrådt lovgivningen om inhabilitet.

Brandvæsen

Kan atter modtage ABA-alarmer efter stort nedbrud

Vagtcentralen hos Hovedstadens Beredskab kan atter modtage ABA-alarmer efter et nedbrud, der varede omkring otte timer. Under det globale nedbrud opfordrede Hovedstadens Beredskab til, at man ringede 112, hvis man så eller hørte en ABA-alarm, som blev aktiveret. Hos Frederiksborg Brand & Redning valgte man at indkalde alle vagtsatte deltidsbrandfolk til at sidde standby på brandstationerne.