Præhospital

Atter underskud hos PreMed – men på lavere niveau

Ambulanceoperatøren PreMed kom ud af 2023 med et underskud på 0,9 mio. kr. Det er markant bedre end i 2022, hvor underskuddet var på 7,7 mio. kr. PreMed betegner resultatet som tilfredsstillende. Men forventningerne til i år er meget usikre. PreMed forventer således, at resultatet ender et sted mellem et underskud på 2 mio. kr. og et overskud på 8 mio. kr.

Brandvæsen

Forskningsprojekt: Spontane frivillige er vigtige ved ulykker og katastrofer

Et nyt forskningsprojekt understreger vigtigheden af at kunne trække på spontane frivillige i beredskabsfaglige indsatser. Det kan f.eks. være i forbindelse med oversvømmelser, hvor der skal bygges sandsækkediger eller ryddes op og repareres efter hændelsen. Det kan også være nabohjælp med indkøb eller andet, som vi så det i forbindelse med corona-nedlukningerne. Det er situationer, hvor borgerne handler for at hjælpe sig selv og for at hjælpe andre borgere.

Brandvæsen

Obligatorisk køb af serviceydelser skal afhjælpe problem med at rekruttere brandfolk

Fremover bliver det obligatorisk for de fire ejerkommuner bag Nordsjællands Brandvæsen at købe en række serviceydelser hos brandvæsenet. Dermed vil brandvæsenet kunne ansætte flere servicemedarbejdere, der også kan fungere som brandfolk i dagtimerne. Målet er at gøre brandvæsenet mindre afhængigt af deltidsbrandfolk, som bliver sværere og sværere at rekruttere.

Brandvæsen

Nu starter byggeriet af ny brandstation i Kolding

I december 2025 skal en ny brandstation i Kolding kunne tages i brug. Kolding Kommune har indgået aftale med den virksomhed, der skal bygge brandstationen på 1.900 m2, som TrekantBrand derefter skal leje sig ind i. Dermed flytter brandstationen fra en nuværende Falck-station i byens centrum til en placering med let adgang til motorvejsnettet og den nordvestlige del af kommunen.

Brandvæsen

Relativt flere brande i elbiler

Fra 2022 til 2023 er antallet af brande i el- og hybridbiler steget fra 20 til 46. Det skal ses i sammenhæng med, at bestanden af el- og hybridbiler er steget fra ca. 220.000 biler ved udgangen af 2022 til ca. 330.000 biler ved udgangen af 2023. Det betyder en moderat stigning i brande pr. 10.000 el- og hybridbiler fra 1,1 i 2022 til 1,7 i 2023.

Præhospital

Sigtet efter chikanekørsel mod ambulance

En 25-årig mand er blevet sigtet for manglende agtpågivenhed, efter at han i går eftermiddags overhalede en ambulance indenom på Hillerød Motorvejen, hvorefter han placerede sig lige foran ambulancen, der hurtigt måtte bremse ned for at undgå et sammenstød. Politiet fandt også en video, som han havde optaget af den hasarderede kørsel.

Præhospital

Fald i antallet af flyvninger med akutlægehelikoptere

De fire danske akutlægehelikoptere fløj 4.167 missioner i løbet af 2023. Det er et fald på 8 pct. sammenlignet med året før. Dermed sendes helikopterne i gennemsnit afsted 11,4 gange i døgnet, og med et budget på 204 mio. kr. koster hver flyvning ca. 49.000 kr., mens hver flyvning, hvor der transporteres en patient, koster godt 92.000 kr.