Ved årsskiftet sluttede to epoker for Vestegnens Brandvæsen. Efter 96 år med deltidsbrandfolk på brandstationen i Glostrup blev de sidste 18 brandfolk opsagt, og efter 44 års virke blev brandvæsenets vagtcentral nedlagt, hvorved fire vagtcentraloperatører mistede deres job. Nu varetages vagtcentralsfunktionen af Københavns Brandvæsen, der også står for det slukningstog, som hidtil har været bemandet med deltidsbrandfolk. Vestegnens Brandvæsen leverer dermed selv 1. og 2. slukningstog, mens Københavns Brandvæsen leverer 3. og 4. slukningstog.
Vestegnens Brandvæsen I/S er et entreprisebrandvæsen, der dækker kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, og den store omlægning af brandvæsenets beredskab skyldes et krav om besparelser på 3 mio. kr. om året. Det har tvunget brandvæsenet til at koncentrere sig om kerneopgaverne i form af brand og redning, mens en række forskellige serviceopgaver har måttet opgives.
Størstedelen af besparelsen findes dog ved hjælp af en ny dimensioneringsplan, som de fem kommuner vedtog i løbet af efteråret. Her gennemføres der en større omlægning af beredskabet, således at antallet af slukningstog i Vestegnens Brandvæsen kan reduceres fra tre til to.
Vagtcentral lukkede ved årsskiftet
Den 12. oktober 1967 blev vagtcentralen i Glostrup oprettet, og da den lukkede den 31. december 2011 kl. 16 havde den dermed været i drift i omkring 44 år. Udover servicering af slukningstogene i Glostrup og Hvidovre har vagtcentralen varetaget forskellige servicefunktioner, blandt andet telefonkæder for pensionister.
Fra årsskiftet er vagtcentralsfunktionen overgået til Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral, der udover disponering nu også står for overvågning af ABA-alarmerne i Vestegnens Brandvæsens dækningsområde, overvågning af nøglebokse samt levering af de nødvendige data til brug for registrering af Vestegnens Brandvæsens udrykningsaktiviteter.
Vestegnens Brandvæsen betaler Københavns Brandvæsen et gebyr på 1.200 kr. for hvert anlæg, som Københavns Brandvæsen overvåger. Det dækker omkostninger til det personale og tekniske udstyr på alarm- og vagtcentralen, som anvendes til håndtering af vagtcentralsopgaverne.
Fire fastansatte vagtcentralsoperatører mistede deres job ved lukningen af vagtcentralen.
Slukningstog nedlagt
Hidtil har Vestegnens Brandvæsens stationer i Glostrup og Hvidovre hver rådet over et slukningstog, som bemandes med en brandmester, en underbrandmester samt fire brandfolk i 1-minutsberedskab – dog formelt således, at kommunerne accepterer afgangstider på op til 90 sekunder ved 90 % af udrykningerne. Sådan vil det også være fremover.
Stationen i Glostrup har imidlertid også rådet over endnu et slukningstog, som har været bemandet med deltidsbrandfolk. Udover selvstændige udrykninger blev slukningstoget frem til 2008 automatisk medsendt ved en række meldinger, ligesom man ved andre indsatser, hvor 1. slukningstog ville være optaget i over 15 minutter, indkaldte deltidsbrandfolkene, således at man stadig havde et 1-minutsberedskab i Glostrup. Af økonomiske årsager blev den praksis ændret i 2008, så indsatslederen i stedet i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om deltidsbrandfolkene skulle indkaldes, og det gav en mærkbar nedgang i antallet af udrykninger.
Ved årsskiftet blev slukningstoget så nedlagt, og de 18 tilbageværende af de oprindeligt 25 deltidsbrandfolk måtte stoppe. Nedlæggelsen af slukningstoget blev markeret ved en afskedsreception i begyndelsen af januar, hvor brandchef Poul A. Poulsen gav udtryk for, at han i høj grad påskønnede, at de 18 højt motiverede deltidsbrandfolk var ”blevet på broen” til det sidste frem for at forlade brandvæsenet, efter at planerne om nedlæggelsen blev kendt i maj.
Til erstatning for det nedlagte slukningstog er der indgået en kontrakt med Københavns Brandvæsen, som nu leverer 3. og 4. slukningstog i de fem kommuner. Det er en udvidelse i forhold til den hidtidige aftale, hvor Københavns Brandvæsen leverede 2. slukningstog til brandstationen i Hvidovre.
Ved brand skal Københavns Brandvæsen som 3. og 4. slukningstog kunne stille med autosprøjte og drejestige, der bemandes med mindst en holdleder og fem brandfolk, mens der ved redningsindsatser suppleres med pionerberedskabet fra hovedbrandstationen. Hvis Vestegnens Brandvæsen ikke kan møde med egen indsatsleder, afsender Københavns Brandvæsen tillige ved alle indsatser en indsatsleder, ligesom Vestegnens Brandvæsen specifikt kan anmode om indsatslederassistance. Københavns Brandvæsens mandskab er under kommando af egen holdleder, mens holdlederne normalt er under kommando af Vestegnens Brandvæsens indsatsleder.
Københavnske brandkøretøjer kan flyttes til Glostrup og Hvidovre
Det vil primært være brandstationerne Vesterbro og Tomsgården, som skal rykke ud i de fem kommuner på Vestegnen, men brandstationerne i Glostrup og Hvidovre dækker som udgangspunkt hinandens distrikter, og først når der ikke er ledige ressourcer i Vestegnens Brandvæsen, kaldes der assistance fra Københavns Brandvæsen.
Samarbejdet med Københavns Brandvæsen indebærer altså, at i situationer, hvor begge slukningstog fra Vestegnens Brandvæsens er optagede, vil Københavns Brandvæsen skulle opretholde beredskabet på Vestegnen, og det kan indebære, at brandkøretøjer fra Københavns Brandvæsen bliver flyttet til enten Hvidovre eller Glostrup brandstation. Det vil ske efter konkret vurdering fra vagtcentralen eller indsatslederen, men særligt hvis Vestegnens Brandvæsens to slukningstog f.eks. er indsat ved en større og længerevarende hændelse, kan det blive aktuelt at flytte køretøjer fra Vesterbros brandstation til Glostrup for at sikre, at de responstider, som er aftalt, kan opretholdes. En sådan flytning forventes at ske ca. 5-10 gange om året.
Endvidere er det aftalt, at Københavns Brandvæsen i nødvendigt omfang kan betjene Vestegnens Brandvæsens vandtankvogn i Hvidovre, da Københavns Brandvæsen ikke selv råder over vandtankvogne.
Vestegnens Brandvæsen har desuden aftale med Københavns Brandvæsen om varetagelse af indsatser, hvor der skal foretages dykning og højderedning. Her stiller Københavns Brandvæsen således med dykkere og højderedningsberedskab.
Prisen for den samlede, nye aftale er 1,2 mio. kr. om året. Den pris er baseret på en forventning om mellem 40 og 60 årlige udrykninger, men til efteråret skal prisen genforhandles på basis af det antal udrykninger, som der reelt har været.
12 udrykninger om året vil blive forsinket
Brandvæsenets egne tal viser, at der i 2010 var brug for et 3. slukningstog 30 gange, mens der tre gange var brug for et 4. slukningstog. Analyser af udrykningerne viser, at nedlæggelsen af 3. slukningstog kun i begrænset omfang vil medføre en forringelse af responstiderne, og at det nuværende serviceniveau generelt vil kunne opretholdes.
Set over en tre-årig periode, der baseres på årene 2008-2010, vil 37 udrykninger dog blive forsinket, svarende til ca. 12 udrykninger pr. år. Den maksimale forsinkelse vil være på 5 minutter, men den forsinkelse vil kun opstå ved to udrykninger set over den samlede periode – svarende til ca. 1 % af den samlede udrykningsbelastning over perioden, hvor der har været 5.541 udrykninger.
For visse dele af slukningsområder – primært den nordvestlige del – viser beregningerne dog, at både 3. og 4. udrykning vil have en responstid på over 20 minutter. Der er især tale om motorvejsstrækninger, og der arbejdes på at indgå aftale med naboberedskaber om dækning for at opnå en bedre responstid.
