Brandvæsen

Ny vejledning om indsats i forurenet vand

Beredskabsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om forholdsregler ved de indsatser, der involverer kontakt med spildevand. Vejledningen beskriver i kort form de vigtigste farer, som er forbundet med kontakt med forurenet spildevand, og de forholdsregler, det indsatte mandskab fra redningsberedskabet bør tage, når de i deres arbejde kommer i kontakt med spildevand.

Brandvæsen

Brintbiler giver særlige udfordringer for brandvæsenerne

Det forventes, at brintdrevne biler i de kommende år vil blive en del af gadebilledet i Danmark. På den baggrund har Beredskabsstyrelsen udgivet en vejledning om håndtering af indsatser på brintforbrugstankanlæg. Den nye vejledning, som er målrettet brandvæsenerne, giver et indblik i selve teknologien og skitserer opbygningen af brintforbrugstankanlæg, herunder de sikkerhedsinstallationer, som findes ved anlæggene.

Brandvæsen

Ny branchevejledning om personligt beskyttelsesudstyr ved brand- og redningsindsatser

Brancheudvalget for brand og redning under BAR Transport er klar med endnu en ny branchevejledning – denne gang om personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand- og redningsindsatser. Den nye vejledning giver en grundig beskrivelse af de personlige værnemidler, som er nødvendige, for at beredskabets opgaver kan løses sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Brandvæsen

Ny vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

Den teknologiske udvikling giver nye muligheder, men stiller os også over for nye udfordringer. Et af de områder, hvor det går stærkt, er udviklingen af eldrevne køretøjer, og her er det vigtigt, at redningsberedskabet vedligeholder og udvikler sine kompetencer. Derfor har Beredskabsstyrelsen nu udgivet en vejledning til brandvæsenerne om indsatser ved uheld med elkøretøjer.

Brandvæsen

Ny vejledning om sikkerhed ved brug af stiger, redningslifte og springpuder

Brancheudvalget for Brand og Redning under BAR Transport har udsendt endnu en ny branchevejledning om sikkerhed ved brand- og redningsopgaver. Denne gang er der tale om en ny udgave af vejledningen om sikkerhed ved brug af stiger, redningslifte og springpuder. Som noget nyt har vejledningen fået et afsnit om brug af de springpuder, der har afløst de gamle – og for redningsmandskabet meget farlige – springtæpper, som resulterede i mange arbejdsskader.

Brandvæsen

Ny vejledning om sikkerhed under brand- og redningsfolks øvelser

Under skarpe indsatser har brand- og redningsfolk ofte meget usædvanlige arbejdsvilkår. Det gør beredskabets øvelser særligt vigtige, fordi de ruster brand- og redningsfolkene til de at løse de skarpe opgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er baggrunden for en ny branchevejledning, der har til formål at vejlede og rådgive brand- og redningsbranchen om sikkerhed og sundhed under øvelser og træning.