To brandfolk kom lettere til skade da autosprøjte forulykkede på motorvej
En autosprøjte fra Vordingborg Brandvæsen var tirsdag eftermiddag involveret i et trafikuheld på Sydmotorvejen. Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken, men to brandfolk blev efterfølgende kørt til behandling på Køge Sygehus. Ulykken skete efter at Vordingborg Brandvæsen kl. 13.03 var blevet alarmeret til et alvorligt trafikuheld på Sydmotorvejen umiddelbart syd for Farøbroen, hvor to lastbiler var kørt sammen og to personer sad fastklemt.