
Beredskabschef: Brandfolk skal ikke dække retsomkostninger ved ulykker
Når brandfolk bliver involveret i trafikulykker som led i tjenesten, skal de ikke selv dække omkostningerne i forbindelse med en efterfølgende retssag. Det mener Fredericias beredskabschef, Kaj Petersen, på baggrund af en sag, hvor en brandmand fra Fredericia Brand & Redning i 2014 var involveret i en tragisk ulykke, der kostede en ældre bilist livet.