Ulykker
Brandmand lettere kvæstet ved ulykke med tankvogn under udrykning
En brandmand fra Midtjysk Brand & Redning er blevet bragt til Regionshospitalet i Horsens efter at en tankvogn forulykkede undervejs til en brand. Ulykken skete søndag formiddag, hvor tankvognens ene hjul kom ned i grøften, hvorved chaufføren mistede herredømmet over det tunge køretøj. Brandmanden ser dog ud til at være sluppet med mindre skader.
Ambulance i færdselsuheld i Saltum
En ambulance blev mandag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i Saltum i Nordjylland. Ambulancen var under udrykning, da den blev påkørt af en personbil, som kørte frem mod ubetinget vigepligt. Ved ulykken skete der store materielle skader på begge køretøjer, og føreren af personbilen blev teknisk fastklemt.
Ambulanceredder beholder kørekort efter færdselsuheld
En 34-årig kvindelig paramediciner beholder kørekortet, selv om anklagemyndigheden havde ønsket en betinget frakendelse efter et færdselsuheld i marts. Ved uheldet kørte paramedicineren med udrykning over for rødt, hvorved hun ramte en personbil, der kørte frem for grønt. Men dommeren vurderede, at paramedicineren i tilstrækkelig grad havde orienteret sig, inden hun kørte ind i krydset.
Dømt for vanvidskørsel i autosprøjte
I pinsen stjal tre unge mænd en autosprøjte på Falck-stationen i Stenløse, hvorefter de med fuld udrykning kørte fra stationen. Kort efter resulterede deres vanvidskørsel i et færdselsuheld, hvor en personbil blev totalskadet og to personer kom til skade. Nu er de tre så blevet dømt, men ingen af dem kommer i fængsel.
Bødestraf til brandmand efter ulykke der kostede kollega livet
Sidste år omkom en brandmand ved en tragisk ulykke ved Kolind. Ulykken skete, da en tankvogn forulykkede på vej til en gårdbrand, men kørte den brandmand, der sad bag rattet, for hurtigt, eller var der en teknisk fejl på tankvognen? Det skulle byretten i Randers i denne uge tage stilling til, og afgørelsen blev, at føreren fik en bøde for at køre for hurtigt.
Slap fra dramatisk ambulanceulykke uden alvorlige kvæstelser
Ingen af de involverede fik alvorlige kvæstelser, da en ambulance fredag eftermiddag kolliderede frontalt med en personbil. Ulykken skete ved Holbæk, hvor ambulancen uden udrykning var på vej mod sygehuset i Slagelse. En modkørende bilist kom over i den forkerte vejbane, og selv om ambulancen forsøgte at undvige, var et sammenstød uundgåeligt.
Stjal autosprøjte og kørte galt
Falck i Stenløse har i dag fået stjålet en autosprøjte, og tyvene er efterfølgende kørt galt på Frederikssundsvej i Ølstykke. Ifølge de foreløbige oplysninger har den stjålne autosprøjte påkørt en personbil, der fik store skader, og en lysmast, og flere personer er kommet til skade – men angiveligt kun med lettere kvæstelser.
Stadfæster dom over brandmand efter trafikulykke under udrykning
Der var tale om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, da en brandmand fra Falck i Hillerød i november 2013 som chauffør på en autosprøjte påkørte en personbil. Det har Østre Landsret nu fastslået. Ulykken skete under udrykning, og et ældre ægtepar i personbilen blev alvorligt kvæstet. Det koster brandmanden en betinget frakendelse af kørekortet.
Fire brandfolk på sygehuset efter eksplosion under lejlighedsbrand
Fire brandfolk fra Københavns Brandvæsen måtte søndag bringes til sygehuset, efter at der opstod en eksplosion under en lejlighedsbrand. De fire brandfolk var indsat som røgdykkere, da en eller flere iltflasker i lejligheden eksploderede, og to af brandfolkene er fortsat indlagt og kommer ikke tilbage på arbejde lige foreløbig. De to andre er blevet udskrevet.