Et firma fra Trekantsområdet er blevet tiltalt for ulovlig udrykningskørsel, efter at firmaets direktør i maj sidste år ifølge anklagemyndigheden kørte med blå blink til en opgave, hvor en lastvogn var havareret. Direktøren kørte med en gennemsnitsfart på 145 kilometer i timen, men trods udsagn fra to vidner nægtede han i retten i dag at have kørt med udrykning.
Det skal gå hurtigt, når brandvæsenets indsatsledere rykker ud, men ifølge Jydske Vestkysten kritiserer flere borgere indsatslederne i Billund Kommune for at køre for hurtigt. “Vi er nogle mennesker, der gang på gang har irriteret os over, at vores beredskabschef i Billund Kommune rykker ud i sådan en fart, at det er livsfarligt for andre mennesker at være i nærheden af ham”, fortæller en borger således til avisen.
En mere udbredt – og måske undertiden uberettiget – brug af udrykningssignaler kan tænkes at svække respekten for politiets og brandvæsenets brug af udrykningssignaler, og derfor vil deltidsbrandfolk ikke få lov til at bruge udrykningssignaler på deres privatbiler, når de er på vej til brandstationen for at rykke ud. Det siger justitsminister Brian Mikkelsen (K), efter at Dansk Folkeparti har bedt ham om at tage stilling til spørgsmålet om udrykningskørsel for deltidsbrandfolk.
Et troværdigt vidne mod et måske uprofessionelt udført stykke politiarbejde. Sådan så situationen ud, da brandmand Peter Brinch Finnedal fra Sorø Brandvæsen torsdag klokken 10.35 forlod retten i Slagelse. Han troede, han ville træde ud af lokalet med en afgørelse på den sag, der har hængt over hans hoved siden den 8. maj 2006: Den dag, han forulykkede i Sorø med en tankvogn under udrykning. Men bødesagen om overtrædelse af færdelsloven blev udskudt på grund af manglende tid.
Selv om ens søn har slået halsen, så kan man ikke køre med 163 kilometer i timen på motorvejen. Det har Østre Landsret afgjort i en sag, hvor en far mente, at han skulle frifindes, fordi der var tale om “udrykningskørsel”. Det var i oktober 2004, at faren blev ringet op hjemme i Gentofte. Sønnen var i skole, men var blevet skubbet ind i en radiator. Drengen var tidligere kommet til skade med halsen, og da faren kom frem til skolen, kunne han se, at drengen havde fået forskubbet nakkehvirvlen.
Politiet har fået klarere regler for udrykningskørsel. Selve reglerne for udrykningskørsel og eftersættelse er de samme som før: Politiopgaven skal stadig være så betydningsfuld og haste så meget, at det for en stund kan blive nødvendigt at tilsidesætte færdselsreglerne for det køretøj, der er på vej til opgaven. Men nu er reglerne blevet konkretiseret mere, så betjentene får en bedre vejledning om, hvornår det er hensigtsmæssigt at trykke på knapperne og træde på speederen eller dreje på gashåndtaget.
En 28-årig Falck-redder fra Slagelse er blevet afskediget. Efter en patientkørsel til København kørte han med høj hastighed og blå blink for at nå hjem til Slagelse til fyraften, skriver Ekstra Bladet. En sygeplejerske var også med i ambulancen, og hun brød sig ikke om redderens metoder til at komme hurtigere hjem. Hun klagede til Falck, som altså nu har fyret redderen.
Udrykningskøretøjer fra Dansk Autohjælp bruger det blå blink alt for ofte, og det skal der ændres på. Sådan lyder meldingen fra Aalborg Politi, der har bedt Vejdirektoratet om gøre noget ved problemet. Dansk Autohjælp har i lighed med Falck fået tilladelse til udrykningskørsel, og Dansk Autohjælp har selv gjort opmærksom på, at man i en række tilfælde har brugt blå blink og horn, selvom opgaverne slet ikke kræver udrykning – for eksempel når døde dyr skal fjernes fra vejbanen.
Indehaveren af det lille redningsselskab Ambulix føler afmagt. For anden gang inden for et år har han måttet vente fem måneder på at Rigspolitiet behandlede en ansøgning om udrykningstilladelse. “Det er klart konkurrenceforvridende, vores største konkurrent skal jo ikke spørge nogen om lov, de kan bare indregistrere udrykningskøretøjer, som det passer dem”, siger ambulanceinspektør Henrik Henriksen, Ambulix, til TV2/Øst.
En aalborgensisk betjent slap for en fartbøde, fordi hans chef bad ham om at skynde sig. Det har vakt opsigt hos en gruppe brandfolk i Otterup, der i 2002 fik en bøde, fordi de kørte for stærkt, da alarmen gik. I sagen fra Otterup fandt domsmandsretten ingen formildende omstændigheder – færdselsloven var blevet overtrådt, selv om de tre brandmænd var blevet blitzet, da de var på vej til brandstationen, efter at brandalarmen havde lydt.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo