Lovgivningen vil ikke blive skærpet, således at hindringer for udrykningskørsel betragtes som vanvidskørsel. Det fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S). En kategorisering som vanvidskørsel ville ellers indebære, at konsekvensen at hindringer blev konfiskation af køretøjet og at strafudgangspunktet blev ubetinget fængsel for føreren.
Tirsdag falder der ved Retten i Randers dom i en sag, som kan få stor betydning for ambulanceredderes udrykningskørsel. En ambulanceredder er tiltalt for brud på færdselsloven, og anklagemyndigheden går efter en bøde på 2.500 kr. og tre års betinget frakendelse af kørekortet. Men redderen mener, at han bare har udført sit job.
På kort tid har over 1.300 danskere skrevet under på et borgerforslag, der vil give landets deltidsbrandfolk lov til at montere et grønt blink i deres private biler. Blinket skal fungere som advarsel til de øvrige bilister, så de kan se, at der er tale om en deltidsbrandmand, der er på vej til brandstationen for at rykke ud. Hvis man når op på 50.000 støtter, skal forslaget behandles i Folketinget.
Når landets frivillige akuthjælpere rykker ud for at hjælpe ved ulykker og sygdom, så skal de fuldt ud overholde færdselsloven. Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der har ansvaret for lovgivningen om udrykningskørsel. Samtidig understreger Færdselsstyrelsen, at akuthjælperne ikke må bruge færdselslovens regler om privat udrykningskørsel, hvor biler kan markeres med en hvid dug.
Politiet har jævnligt behov for at patruljere på gågader, i busbaner, på cykelstier og andre steder, hvor kørsel er i strid med færdselsloven. Det har politiet hidtil gjort uden lovhjemmel, da der ikke er tale om udrykningskørsel, hvor politiet gerne må overtræde færdselsloven. Den manglende hjemmel blev opdaget i sidste måned – og nu er en hasteændring af reglerne på plads.
Der er i år 119 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er tre færre end sidste år. Desuden har 59 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er en enkelt mere end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.
Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.
Der er 122 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er ni færre end sidste år. Desuden har 58 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Blandt organisationerne finder man blandt andet Statens Serum Institut, to tyske ambulancetjenester samt et svensk universitetshospital.
I sidste uge lancerede Rigspolitiet en løsning, som skal sikre, at brandvæsener og ambulancetjenester ikke får uberettigede fartbøde under udrykningskørsel. For politiets eget vedkommende kan løsningen dog først implementeres, når der er gennemført en ændring af retsplejeloven. Og ifølge justitsminister Nick Hækkerup vil et lovforslag blive fremsat i december.
Det er slut med at udrykningskøretøjer risikerer bøder, når de kører forbi en af Vejdirektoratets stærekasser i høj fart i forbindelse med udrykningskørsel. Rigspolitiet har fundet en løsning, der sikrer, at køretøjerne sorteres fra i sagsbehandlingen. Det betyder, at førere af eksempelvis brandkøretøjer eller ambulancer ikke efterfølgende skal bruge tid på at dokumentere, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med en udrykning.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo