Der bliver nu sat en proces i gang, som kan skabe mere tryghed og mere klarhed om, i hvilke situationer udrykningskørsel er nødvendig, og hvilke konsekvenser trafikulykker, hvor et udrykningskøretøj er involveret, skal have for føreren. Det skriver Reiner Burgwald, der er formand for teknik- og servicesektoren i FOA, i dette debatindlæg på baggrund af et møde med transportminister Trine Bramsen.
Det er føreren af en ambulance, der er ansvarlig under kørsel, og derfor er det ham eller hende, der i sidste ende skal afgøre om det er nødvendigt at køre med udrykning. Regionernes AMK-vagtcentraler må således ikke pålægge redderne at køre udrykningskørsel som standard, f.eks. hvis der er travlt nytårsaften. Det slår FOA fast efter en dialog med Transportministeriet.
Da en politibetjent blev blitzet af en ATK-vogn, så opfandt han en forklaring om, at han på det tidspunkt havde kørt udrykningskørsel for at stoppe en bil. Det mente anklagemyndigheden i hvert fald, men betjenten blev frifundet i retten. Det er en af syv sager om hastighedsovertrædelser, som i 2021 blev behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Der skal fortsat være et system, der sikrer, at det straffes, hvis man kører uretmæssig udrykningskørsel. Det fastslår transportminister Trine Bramsen (S). Men samtidig tilkendegiver ministeren, at hun gerne vil kigge på, om der er noget, som kan gøres for at sikre en større grad af tryghed i jobbet som fører af udrykningskøretøjer. Det sker efter en konkret sag, hvor en redder blev tiltalt efter en ulykke under udrykningskørsel.
Lovgivningen vil ikke blive skærpet, således at hindringer for udrykningskørsel betragtes som vanvidskørsel. Det fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S). En kategorisering som vanvidskørsel ville ellers indebære, at konsekvensen at hindringer blev konfiskation af køretøjet og at strafudgangspunktet blev ubetinget fængsel for føreren.
Tirsdag falder der ved Retten i Randers dom i en sag, som kan få stor betydning for ambulanceredderes udrykningskørsel. En ambulanceredder er tiltalt for brud på færdselsloven, og anklagemyndigheden går efter en bøde på 2.500 kr. og tre års betinget frakendelse af kørekortet. Men redderen mener, at han bare har udført sit job.
På kort tid har over 1.300 danskere skrevet under på et borgerforslag, der vil give landets deltidsbrandfolk lov til at montere et grønt blink i deres private biler. Blinket skal fungere som advarsel til de øvrige bilister, så de kan se, at der er tale om en deltidsbrandmand, der er på vej til brandstationen for at rykke ud. Hvis man når op på 50.000 støtter, skal forslaget behandles i Folketinget.
Når landets frivillige akuthjælpere rykker ud for at hjælpe ved ulykker og sygdom, så skal de fuldt ud overholde færdselsloven. Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der har ansvaret for lovgivningen om udrykningskørsel. Samtidig understreger Færdselsstyrelsen, at akuthjælperne ikke må bruge færdselslovens regler om privat udrykningskørsel, hvor biler kan markeres med en hvid dug.
Politiet har jævnligt behov for at patruljere på gågader, i busbaner, på cykelstier og andre steder, hvor kørsel er i strid med færdselsloven. Det har politiet hidtil gjort uden lovhjemmel, da der ikke er tale om udrykningskørsel, hvor politiet gerne må overtræde færdselsloven. Den manglende hjemmel blev opdaget i sidste måned – og nu er en hasteændring af reglerne på plads.
Der er i år 119 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er tre færre end sidste år. Desuden har 59 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er en enkelt mere end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo