Præhospital

Mindre behov for præhospital hjælp fra Tyskland

I takt med at det præhospitale beredskab i Sønderjylland er blevet udbygget, er behov for assistance fra ambulancer, lægebiler og akutlægehelikoptere fra Tyskland faldet. Der bliver dog stadig rekvireret hjælp fra Tyskland 60-70 gange om året, især i form af helikopterhjælp fra akutlægehelikopteren i Nibøl.

Brandvæsen

Trafikkaos ved grænsen skaber problemer for tyske brandfolk

Den danske grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse skaber i øjeblikket store trafikproblemer, og det giver lange bilkøer. Det rammer nu også det frivillige brandværn i Harrislee på den tyske side af grænsen. De mange bilkøer gør nemlig, at brandfolkene har svært ved at nå frem til brandstationen indenfor de normale 4-5 minutter.

Præhospital

Falck får stor ambulancekontrakt i Tyskland

Fra 1. februar 2021 skal Falck stå for ambulancekørslen i Görlitz-distriktet i Sachsen. Dermed leverer Falck ambulancetjeneste i syv ud af delstatens 11 redningsdistrikter, der bl.a. inkluderer byerne Dresden og Leipzig. Med den nye kontrakt står Falck for driften af omkring hver femte ambulance i Sachsen.

Præhospital

Falck vinder udbud af to tyske ambulancekontrakter

Falck bliver den største ambulanceoperatør i Potsdam-Mittelmark-distriktet i Tyskland efter at have vundet to ambulancekontrakter i en europæisk udbudsrunde. Falcks 100 medarbejdere skal fremover køre ambulancer fra i alt otte stationer i distriktet – de første fire fra 1. oktober 2018 og de resterende fire fra 1. januar 2019.

Præhospital

Falck skal køre ambulancer i Bonn i Tyskland

Fra 1. juli 2018 skal Falck køre ambulancer i den tyske by Bonn. Efter et EU-udbud har Falck vundet en kontrakt på drift af ni ambulancer og sygetransportvogne, der placeres på to stationer. Falck skal desuden indgå i katastrofeberedskabet, hvor der skal stilles med ekstra ressourcer ved større ulykker. Med kontrakten får Falck 40 nye medarbejdere i Tyskland.

Præhospital

Region Syddanmark vil styrke det præhospitale samarbejde med Tyskland

Region Syddanmark trækker allerede i dag på præhospitale enheder fra Tyskland ved indsatser i Danmark, og der foregår også et vist samarbejde om fælles øvelser. Region Syddanmark mener imidlertid, at der er et potentiale for at udvikle samarbejdet over grænsen, og derfor vil regionen nu etablere et såkaldt Interreg-projekt, som skal sikre et øget samarbejde med Tyskland.

Brandvæsen

Afklaring om grænseoverskridende beredskabssamarbejde forsinkes

Der kommer til at gå noget tid, inden det bliver afklaret, om beredskabsloven skal ændres, så den også regulerer de lokale brandvæseners gensidigt operative samarbejde på tværs af landegrænserne. Arbejdet blev igangsat efter en sag, hvor beredskabet i Tønder blev kritiseret for at have tilkaldt hjælp fra Tyskland, og det var oprindeligt forventningen, at der ville komme en afklaring i 1. kvartal.