Topfolk fra Totempo slipper for straf i svindelsag
Tre topfolk fra autohjælpsfirmaet Totempo, der gik konkurs i 2009, er i dag blevet frifundet ved retten i Roskilde. De var tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor forskellige leasingselskaber har lidt et tab på i alt 291 mio. kr. Det var især manglende dokumentation for det leasede materiel, som førte til frifindelsen, der dog også var stærkt påvirket af, at politiet under sagen mistede Totempos bogføringsmateriale.