Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk i Gentofte bakker op om ledelsen – mener ledelsen

I et brev til borgmester Hans Toft (K) har 50 brandfolk taget skarp afstand fra de udtalelser, som en tidligere og en nuværende ansat på Gentofte brandstation mandag fremsatte i TV-Avisen. Det udlægger brandvæsenets ledelse som en klar støtteerklæring. Men ifølge brandfolkenes tillidsmand handler protesten kun om, at den faglige kommandovej ikke er fulgt.

Google Maps
Præhospital

Politikere kræver at redder får sit job tilbage

Ambulanceredder Michael Brandt fra Gentofte Brandvæsen har nu været fritaget fra tjeneste i mere end fire måneder. Han blev oprindeligt fritaget på grund af det, som brandvæsenets ledelse betegnede som uorden med enkelte ambulancejournaler. Det er imidlertid en forseelse, som Michael Brandt ifølge brandvæsenets tillidsmand langt fra har været alene om, og kommunen kan derfor ikke gøre brug af arbejdsretlige sanktioner på grund af den forseelse. Alligevel skal Michael Brandt forflyttes til andet arbejde, men nu med begrundelsen ”generelle samarbejdsvanskeligheder”, og det har fået en række medlemmer af byrådet i Gentofte til at kræve, at Michael Brandt får sit job tilbage.

Præhospital

Tæt på endnu en fatal fejludrykning i Gentofte

For få dage siden offentliggjorde Gentofte Kommune en ny rapport, der konkluderede, at brandvæsenets radio- og vagtcentralsystem stort set fungerer som det skal. Men nu viser nye oplysninger, at der så sent som i oktober var en alvorlig fejl i systemet, hvor det tilsyneladende kun var rent held, som forhindrede, at fejlen fik fatale konsekvenser. Desuden har brandvæsenet for kun to måneder siden vurderet, at der var så alvorlige problemer med systemet, at man truede med at tilbageholde betalingen til leverandøren.

Google Maps
Brandvæsen

Tillidsmand: Rapport er løgn på løgn

“Det er løgn på løgn. Jeg er dybt rystet og forarget”. Sådan lyder kommentaren fra tillidsmanden ved Gentofte Brandvæsen, Henrik Poulsen, til den rapport, som Gentofte Kommune har udarbejdet om Gentofte Brandvæsens Tetra-system. Rapporten er udarbejdet efter en episode, hvor problemer med Tetra efter brandfolkenes mening var skyld i, at en ambulance blev stærkt forsinket, da den rykkede ud til en hjertepatient.

Google Maps
Brandvæsen

Tvivl om Tetras rolle i 79-årigs død

Var det en teknisk fejl i Gentofte Brandvæsens nye Tetra-radiosystem, som i april var medvirkende årsag til, at en 79-årig mand døde efter et hjertestop? Eller var det et sammenfald af uheldige omstændigheder, herunder fejl hos mandskabet på ambulancen? Det er det opstået tvivl om, efter at en radiolog tilsyneladende ikke harmonerer med den officielle forklaring fra Gentofte Brandvæsen. Flere politikere vil nu have en uafhængig instans til at undersøge Tetra-systemet i Gentofte.

Præhospital

Avis: Tetra kostede 79-årig livet

Tetra har i godt et år kørt som en slags pilotprojekt hos Gentofte Brandvæsen. Men søndag 22. april døde en 79-årig mand af hjerteproblemer, fordi ambulancen nåede alt for sent frem efter tekniske fejl med radiomeldingerne, skriver Ekstra Bladet. Ifølge adskillige ambulancefolk, som Ekstra Bladet har talt med, skyldes det en tilfældighed, at tragedien ikke er indtruffet før. “Denne sag er blot et af adskillige eksempler på koks i teknikken”, siger en ansat på Gentofte brandstation.

Politi

Seks millioner til SINE-organisation

Økonomistyrelsen beder nu Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at der opbygges en organisation, der skal stå for implementeringen af det nye, landsdækkende radiosystem til beredskaberne, som Økonomistyrelsen har navngivet SINE (SIkkerhedsNEttet). Organisationen vil koste 6 mio. kr. i 2007, og udgifterne afholdes indenfor Økonomistyrelsens eksisterende bevilling.

Politi

PMR-brugergruppe går til Ombudsmanden og Rigsrevisionen

Sagsfremstillingen i forbindelse med Folketingets behandling af forsvarsministerens lovforslag om anvendelse af det nye, digitale radiosystem har været så kritisabel, at PMR-brugergruppen nu har valgt at gå til både Ombudsmanden og Rigsrevisionen. PMR-brugergruppen er en faglig brugergruppe inden for professionel radiokommunikation, og gruppen er stærkt kritisk overfor Forsvarsministeriet. Således anfører PMR-brugergruppen, at ministeriets bemærkninger til lovforslaget er direkte misvisende.

Politi

Beredskaber må anvende andre platforme til datatrafik

Det kommende digitale radionet for det danske beredskab vil ikke nødvendigvis kunne håndtere overførsel af store datamængder, og derfor kan man godt forestille sig, at nogle dele af beredskabet ikke kan nøjes med at bruge det nye radionet. I stedet må de så anvende andre kommunikationsplatforme, som er skræddersyet til formålet. Det skriver Økonomistyrelsen, der har ansvaret for udbuddet af radionettet, i en statusskrivelse til landets beredskabschefer.

Præhospital

Nyt radiosystem har ikke tilstrækkelig kapacitet

Samtidig med, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at brugen af telemedicin og elektronisk dokumentation udvikles og forøges indenfor det præhospitale beredskab, så vil det kommende radiosystem til beredskaberne, som Økonomistyrelsen i øjeblikket har i udbud, ikke have tilstrækkelig båndbredde til at transmittere de billeder og data, som der er behov for. Falck ønsker en hurtig afklaring på problemstillingen.