
Præhospital
Sygeplejersker: Paramedicinere på akutbiler kan koste liv
Region Syddanmarks plan om at lade akutbiler bemande med paramedicinere i stedet for sygeplejersker vil ifølge sygeplejerskerne føre til, at Sønderjyllands tættest befolkede områder får et tredjeklasses præhospitalt beredskab. Og sygeplejerskerne mener, at deres manglende tilstedeværelse på akutbilerne i yderste konsekvens kan koste liv.