Sydvestjysk Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Beredskabet blev etableret i 2015 og råder over brandstationer i Agerbæk, Bramming, Esbjerg, Nordby, Nørre Nebel, Oksbøl, Sønderho, Varde, Ribe og Ølgod. Sydvestjysk Brandvæsen har 14 fastansatte, 90 deltidsbrandfolk og 150 frivillige.
Sydvestjysk Brandvæsen er på vej til at blive en realitet
Mens landets øvrige kommuner enten først lige er begyndt på overvejelserne om sammenlægninger eller har stoppet eksisterende planer om mindre sammenlægninger, så ser det ud til, at kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø vælger at gå videre med planerne om at etablere det fælleskommunale Sydvestjysk Brandvæsen allerede pr. 1. januar 2015.