Politiet takkede borgere for hjælp efter at ældre mand blev stukket med kniv
Sydøstjyllands Politi har uddelt en dusør til Inger og Ronni, fordi de viste ekstraordinær handlekraft og mod, da de hjalp en ældre mand, som uden for en boligopgang i Vejle var blevet stukket med kniv af en yngre mand. Den yngre mand var stadig til stede og havde en kniv i hånden. Inger og Ronni reagerede hurtigt, og fik trukket den ældre mand ind i opgangen, hvor de opholdt sig.