Præhospital

Minister: Ændring af ambulanceuddannelsen må afvente akutudvalget

Skal ambulanceuddannelsen ændres fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse? Ja, mener Region Nordjylland, som i en ny strategisk plan for det præhospitale område foreslår en omlægning af uddannelsen, så ambulanceredderne kan udføre flere opgaver på sygehusene. Men der er ikke umiddelbart udsigt til en ændring af uddannelsen. Sundhedsminister Astrid Krag afviser således at tage initiativ til ændringer, med mindre regeringens akutudvalg ender med at anbefale det.

Præhospital

Ingen autorisationsordning for paramedicinere

Paramedicinere vil næppe få en autorisationsordning på samme vis som blandt andet læger, tandlæger, kiropraktorer og jordemødre. Det er Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, som har spurgt sundhedsminister Astrid Krag, om ministeren vil arbejde for, at der etableres en autorisationsordning for paramedicinere, da de er en del af sundhedsvæsnet. Men Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er et behov.

Præhospital

Akutlægehelikopter er nu overgået til staten

Efter to år i TrygFondens regi er akutlægehelikopteren i Ringsted i dag overgået til at høre under staten, der nu betaler regningen, og regionerne, der står for driften. Helikopteren bliver dermed en integreret del af det præhospitale beredskab i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt i det fremtidige arbejde med at udvikle det akutte beredskab.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Ministerier forventer snarlig løsning på 112-problemer

Sidste år blev der indført sundhedsfaglig visitation ved 112-opkald, men den nye ordning har vist sig at give problemer for politiet. I dag skal alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst nemlig viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler, men reglerne om sundhedspersonalets tavshedspligt gør, at alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke må lytte med på opkaldet, når først det er viderestillet. Dermed kan politiet ikke længere foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag. Men nu bebuder Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, at de to ministerier snart har en løsning på problemet.

Præhospital

Sundhedsminister afviser fælles nødbehandleruddannelse

Der vil ikke blive indført en egentlig nødbehandleruddannelse i Danmark. Det fastslår den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr, som mener, at de enkelte regioner selv må tilrettelægge deres egne uddannelser til de brandfolk, der skal fungere som nødbehandlere. Dermed bliver nødbehandleruddannelsen ikke reguleret i præhospitalbekendtgørelsen, som det ellers er blevet foreslået.

Præhospital

Tre ambulancesager lander på sundhedsministerens bord

Den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil i den kommende tid i høj grad skulle beskæftige sig med det præhospitale beredskab. Folketingsmedlemmer har nemlig rejst tre sager om vidt forskellige dele af beredskabet, og de sager havner nu på ministerens bord. Hun skal således tage stilling til paramedicinere i Region Sjælland, brug og uddannelse af nødbehandlere samt ekspedition af 112-opkald.

Præhospital

Skuffelse over ny præhospitalbekendtgørelse

Den nye præhospitalbekendtgørelse, der træder i kraft ved årsskiftet, har overraskende vist sig at være status quo i forhold til ambulancereddernes kompetencer. Både Dansk Ambulance Råd og Reddernes Landsklub er ærgerlige over, at Sundhedsministeriet i al stilhed har opgivet et planlagt kompetenceløft.

Præhospital

50 mio. kr. til flere akut- og lægebiler – måske

Regeringen vil muligvis bruge 50 mio. kr. ekstra om året på nye akut- og lægebiler. I den nye finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten er de 50 mio. kr. afsat som en reserve, men det bliver op til regeringens akutudvalg at tage stilling til, om der er behov for pengene. Finanslovsaftalen indebærer også, at der afsættes færre penge til lægehelikoptere, end regeringen havde lagt op til, men at der som noget nyt bevilges et millionbeløb til en helt særlig vagtcentral.

Præhospital

Minister: Udvalg må afgøre om valgløfte skal indfries

Det bliver tilsyneladende embedsmænd i Sundhedsministeriet, som skal beslutte, om Socialdemokraterne og SF’s valgløfte om 10 ekstra lægebiler til udkantsområderne skal indfries. Trods det klare valgløfte er der nemlig ikke umiddelbart afsat penge til de mange lægebiler – og den nye sundhedsminister, Astrid Krag, vil lade det være op til regeringens akutudvalg at afdække, om der er behov for den lovede styrkelse af den præhospitale indsats.

Præhospital

Valgløfte om flere lægebiler sparket til hjørne

De danske udkantsområder skal have mindst 10 ekstra lægebiler, og indførelsen af elektroniske ambulancejournaler skal fremskyndes. Sådan lød et af de helt kontante valgløfter, som SF’s formand, Villy Søvndal, kom med på partiets landsmøde i maj. Nu er SF så kommet i regering, og partiet har endda sat sig på sundhedsministerposten, men der er ikke umiddelbart nogen udsigt til, at de 10 lægebiler bliver en realitet. I det nye regeringsgrundlag vil S-R-SF-regeringen nemlig kun forpligte sig til at undersøge, om SF har ret i, at der er behov for flere lægebiler og elektroniske ambulancejournaler.