Præhospital

Regeringen vil styrke beredskabet med 5-10 ekstra ambulancer – i hele landet

I et nyt udspil lægger regeringen op til at styrke det præhospitale beredskab med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler. Samtidig skal der iværksættes en kampagne med fokus på at få Hjemmeværnets frivillige til at melde sig som hjerteløbere. Og så skal en ny taskforce sikre, at der på tværs af landets regioner er tilstrækkelig robusthed i de telefoniske alarmsystemer, når borgerne ringer 112.

Præhospital

Samråd i Folketinget om problemer med 112-opkald

Folketingets Sundhedsudvalg har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd tirsdag. Her skal sundhedsministeren redegøre for, hvorfor livsvigtige alarmopkald ikke besvares på Region Hovedstadens 112-vagtcentral. Udvalget har også bedt ministeren redegøre for problemer med, at der ikke er nok ambulancer.

Brandvæsen

Ekspertgruppe skal se på PFOS-konsekvenser for brandfolk

I sagen om mulige sundhedsmæssige konsekvenser for brandfolk, der har været udsat for det sundhedsskadelige stof PFOS, har sundhedsminister Magnus Heunicke nu bedt Sundhedsstyrelsen om hurtigt at indkalde en gruppe af eksperter fra både Danmark og udlandet. Ekspertgruppen skal blandt andet se på undersøgelser, der vil være relevante at foretage på de brandfolk, der har været særligt udsatte for stoffet.

Præhospital

Minister varsler ændring af regler for tilskud til sygetransport

De nuværende regler for befordring og befordringsgodtgørelse kan opleves som utidssvarende og uigennemskuelige for patienter og pårørende. Det slår sundhedsminister Magnus Heunicke fast efter endnu en sag, hvor en borger har fået en kæmperegning for transport med ambulance. Ministeren har bedt embedsmændene om at se på, om reglerne kan ændres.

Præhospital

Ministerium afviser dispensation: Ingen sygeplejersker i ambulancerne

Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Præhospital

Region: Manglende akutlægebiler giver misvisende overlevelsestal

Er der virkelig dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland? Det mener sundhedsministeren, men ifølge Region Sjælland er det faktuelt forkert. Regionen bruger nemlig ikke akutlægebiler, og det gør, at patienter ikke kan erklæres døde på stedet. Det kan først ske på sygehuset. Men dermed registreres de som ”hjertestop” og ikke ”dødfundne” i statistikken.

Præhospital

Minister langer ud efter nordjyske ambulancer

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Præhospital

Regeringen ønsker 10-15 ekstra ambulanceberedskaber

Hvis regeringens nye sundhedsreform bliver en realitet, så vil det præhospitale beredskab blive styrket med 10-15 ekstra beredskaber – i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Målet er at nedbringe responstiderne i de områder, hvor der er et særligt behov. Samtidig lægger regeringen op til, at det præhospitale beredskab skal organiseres på samme måde i hele landet.

Præhospital

Akutlægebil holdt i garagen: Kunne måske have reddet 3-årigs liv

Siden den 31. juli 2016 har den bornholmske akutlægebil holdt i garagen, efter at den midlertidige bevilling udløb. Der er bevilget penge til en videreførelse af akutlægebilen, men først fra 1. november 2016. I weekenden kom den manglende akutlægebil muligvis til at koste en 3-årig dreng livet, da han blev ramt af et alvorligt astmaanfald. Region Hovedstaden bekræfter, at drengen ikke fik tidsnok lægelig behandling, fordi man ikke kunne sende en akutlæge.