Minister skal i samråd om 112-problemer
Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.