Præhospital

SOS taber klagesag efter ambulanceudbud

SOS-koncernen, der blandt andet ejer Dansk Autohjælp, har tabt en klagesag mod Region Midtjylland. SOS’ forsøg på at komme ind på markedet for ambulancekørslen har indtil videre været en eklatant fiasko, men i Region Midtjylland mente SOS, at årsagen til det tabte udbud var, at regionen i bogstavelig forstand havde ladet Falck snyde på vægten.

Præhospital

Klar til ambulanceudbud: SOS indgår redderoverenskomst med 3F

SOS International – der blandt andet ejer Dansk Autohjælp – har indgået overenskomst med 3F, og dermed er SOS godt rustet til at deltage i det ambulanceudbud i Region Midtjylland, som selskabet allerede er blevet prækvalificeret til. Ifølge 3F sikrer den nye overenskomst, at ambulanceredderne ikke udsættes for pres og løndumping i forbindelse med den kommende udbudsrunde, hvor SOS satser på at give Falck kamp til stregen.

Autohjælp

SOS-topchef skifter til Falck – og fritstilles

Netop som SOS-koncernen gør klar til at byde på regionernes ambulancekørsel, har koncernens topchef valgt at skifte til Falck. Selskabet SOS Ambulance er i første omgang blevet prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland, men koncernchefen gennem 12 år, Bo Uggerhøj, kommer ikke til at stå i spidsen for SOS’ nye offensiv. Han starter den 1. december 2013 i Falck, og derfor har bestyrelsen i SOS valgt at fritstille ham med omgående virkning.

Præhospital

Dansk Autohjælp går ind i kampen om regionernes ambulancekørsel

Konkurrencen om, hvem der fremover skal køre ambulancer for regionerne, ser ud til at blive hård. Det sker efter at Dansk Autohjælp, som sidste år blev købt af SOS International, har meldt sig som ny aktør på markedet. Dansk Autohjælp er således netop blevet prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Dermed vil fire private firmaer skulle kæmpe om de midtjyske ambulancer.